Cookie- og Privatlivspolitik
"Superheltefilmen vil lide samme skæbne som westerns."

"Superheltefilmen vil lide samme skæbne som westerns."

Spielberg taler ud

Stem op!
10
Stem ned!
0
(reset)

I et nyt interview med The Associated Press bygger Steven Spielberg videre på sin udtalelse fra 2013, hvor han forudså, at de mange store blockbusters ville få filmindustrien til at falde sammen under sin egen vægt.

- Jeg har det stadig på samme måde. Jeg var der, da western-genren døde, og der kommer et tidspunkt, hvor superhelte-filmen ender som westerns, udtaler verdens bedste instruktør.

- Det betyder ikke, at westerns og superheltefilmen aldrig vender tilbage. Lige nu har superheltefilmen det godt. Jeg siger blot, at sådanne epoker har en tidsbegrænsning i populærkulturen.

Udtalelsen er hverken voldsomt overraskende, kontroversiel eller for den sags skyld forkert.

Fantastic Four blev et flop, imens Ant-Man ikke helt levede op til de store forventninger. Særligt er mængden af kommende superheltefilm overdådig (hvis man skal formulere det pænt).

Men en sådan kommentar fra Steven Spielberg vejer tungt i Hollywood. Formentlig slutter han af samme årsag af med en mildere formulering, der naturligvis også er henvisning til ham selv.

- Der kommer en dag, hvor de mytologiske fortællinger bliver fortrængt af en anden genre, som en ung filmskaber måske er i gang med at opfinde for os alle.

Spielbergs næste film, Spionernes bro, får biografpremiere den 26. november.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Kim

Det er vel ikke et krav for succes, at den nyeste superheltefilm SKAL indspille flere penge end den sidste ?

Hvis vi antager, at en del af årsagen for western's forsvinden var introduktionen af nye genre... hvilke(n) nye genre kunne så i givet fald blive introduceret, som ville være i stand til at vippe superheltefilmene af pinden ?

Simon har fuldstændig ret i, at mange rigtig gode westerns er blevet lavet EFTER western's såkaldte bortgang, så hvorfor skulle det ikke også blive tilfældet for superheltefilmene, der efter min mening har betydeligt bedre vilkår end westerns havde, med bedre historieskrivning og brug af teknologi og computere til bedre lyd- og billedeffekter ?

Kan det mon tænkes, at folks interesse for superheltefilm falder i samme øjeblik, at man er færdig med de superhelte der bliver vist i biograferne nu ? Når Avengers har givet os de sidste film af fase 3, og der ikke længere er interesse for flere reboots af Spiderman, og X-men folkene løber tør for gode historier og nye mutanter... er der så egentlig mere at tage af ?

Vil man opfinde nye superhelte bare for at holde genren i live ? Eller vil man desperat forsøge at blive ved med at komme med nye historier til 'gamle' helte ?

Steven har sgu nok ret... men jeg håber det ikke...! ;-)

Simon

Det fatter jeg ikke noget af, da i de seneste år er lavet nogle succesfulde western:

Django Unchained

True Grit

There Will Be Blood

Unforgiven (for mig er en gammel film 75 og ned).

No Country for Old Man

Tilbage til Fremtiden del III

Danser med ulve

Men ja, det er knap så populært at lave det mere, men ellers er jeg helt enig. Superhelte film skal nok falde, ligesom Western gjorde dengang.

Thomas

Jeg tror at det han mener er at i 50´erne og 60´erne blev der lavet helt vildt mange Western´s. Flere end der bliver lavet Superheltefilm nu, og på et tidspunkt blev folk trætte af dem. Der blev længere mellem dem, men til gengæld så steg kvaliteten.

Wayne

Det er en farlig vej superhelte genren har bragt sig ind på.

Dels har den måske allerede toppet med The Dark Knight, Watchmen, Iron Man, The Avengers, Captain America: The Winter Soldier, Spiderman 2 og X-Men; First Class.

Og dels, desværre, har man ikke fulgt op på succeserne i kvallitet. Både fortsættelserne til The Avengers, Spiderman, Thor og Iron Man - har slet ikke været med samme friskhed og historie, som de første.

Og det lader ikke til at de sidst ankomne helte film har været meget bedre.

Hvis man stopfodrer publikum med kvalitet fra start, så stiller man også store forventninger til fremtiden - og dem ser det ikke ud til at man helt kan, og vil indfri.

Det kommer ultimativt til at koste ved billetlugerne - og kan ende med at give Steven Spielberg ret.

Giv os nu nogle ordentlige historier - når der bliver smidt så mange penge efter produktionerne, så brug flere på at skrive noget brugbart.

Jacob

Måske de vil få en saltvandsindsprøjtning med de kommende film fra DC, hvis kendetegn er en mørkere, og mere realistisk tilgang end Marvel. Men alt godt har selvfølgelig en ende :-)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Julius

Det her er formentlig en god ting for Star Wars, mens det måske er skidt for Disney lige nu. Star Wars har brug for pauser.

5 timer siden
Jacob

Jeg er ikke overrasket at de tager den beslutning, men håber virkelig at de snart har lært lektien.

6 timer siden
Horsi

Rion Johnson har selv været ude og sige at han godt kan lide at lave film hvor den ene halvdel af publikum elsker det og den anden hader det.

8 timer siden
magicthe

Hej Stine

9 timer siden
CINEMANDRUP

Virkelig stærk bog og indtil videre har denne lille teaser trailer sat en god stemning. Håber den gør bogen ære.

11 timer siden

Aktive debatter