Oversete favoritfilm #24: The Fountain

Denne oversete favoritfilm er valgt af brugeren Mikkel Rahbek.

Dette indlæg i serien om "Oversete favoritfilm" vil sætte fokus på et værk, hvis visuelle skønhed og eminente soundtrack kræver en langt større opmærksomhed, end filmen nogensinde fik.

Derfor er det også historien om filmen, der blev udgivet på det forkerte tidspunkt og under alle de forkerte omstændigheder, men med alle de rigtige idéer.

The Fountain, som havde premiere i 2006, er et amerikansk science fiction-drama skabt af instruktøren Darren Aronofsky, der måske især er kendt for 'Pi' (1998), Requiem for a Dream (2000) og Black Swan (2010). Det var netop i kølvandet på successen fra det intense misbrugsdrama fra år 2000, at Aronofsky valgte at starte produktionen af 'The Fountain', der er radikalt anderledes end hans øvrige film.

Det er en storslået kærlighedsfortælling om livet og døden, der tager udgangspunkt i de to hovedkarakterers tragiske romance. Der krydsklippes mellem tre parallelfortællinger: En i nutiden, en i fortiden og en i fremtiden. I alle tre fortællinger indgår de to hovedpersoner spillet af Hugh Jackman og Rachel Weisz.

I nutiden er hun er dødeligt syg, mens han som medicinalforsker kæmper for at finde en kur mod hendes forestående død. I fortiden er hun en spansk dronning truet på livet, mens han er hendes conquistador, der sendes ud for at finde livets træ. Og i fremtiden driver han afsted mellem stjernetåger med livets træ ved sin side og hjemsøges af hendes genfærd. Sammensat giver disse tre historier et filmisk værk, der på unik vis bearbejder paradokset mellem det endelige i døden og det uendelige i kærligheden.

Filmen veksler på den måde mellem det visuelt pompøse og den mere enkle men stærke kærlighedshistorie. Det er sammensætningen af science fiction og drama - stjernehobe og elskende i bad. En spænding, som på fineste vis understøttes af Clint Mansells Oscar-nominerede soundtrack, og resulterer i en smuk og tragisk melankoli.

Tragisk som filmens historie er, ligeså tragisk er historien om dens tilblivelse også. Filmen skulle oprindelig have været en stor produktion med Cate Blanchett og Brat Pitt i hovedrollerne, men Pitt trak sig fra projektet, hvilket nær havde taget livet af 'The Fountain'. Produktionen blev trods dette genoptaget i en mere skrabet udgave med nye skuespillere og et revideret plot.

Det førte til, at filmen blev forbigået i biograferne og slet ikke fik den opmærksomhed, som dens kunstneriske præmis fortjente. Ikke desto mindre har det netop ført til, at mange filmentusiaster i dag anser 'The Fountain' som en kultfilm og et mindre mesterværk, der på forunderlig vis fremstår helskabt ved netop ikke helt at være det. Det er en film, hvis tilblivelse og plot er lige tragiske - en dobbelthed, som resulterer i et filmisk kunstværk, der må opleves.