Straight Outta Compton kommer til Danmark

Dansk distributør bekræfter
Billede
(© UIP)

Den hypede musikfilm, Straight Outta Compton, debuterede i weekenden på en førsteplads i de amerikanske biografer. Vi kan nu bekræfte, at filmen kommer op i de danske biografer.

Biografien, der skildrer rapgruppen N.W.A. samt gennembruddet for musikerne Ice Cube og Dr. Dre, har nemlig en dansk distribution i form af UIP.

- Vi er i gang med at finde en intelligent måde at få 'Straight Outta Compton' op i de danske biografer. Vi skal regne ud, om filmen skal have almindelig premiere, eller om den skal vises via en række events.

- Vi er meget imponerede over den massive interesse, filmen har oplevet herhjemme, og den er mere end berettiget til at komme ud i biograferne. Den skal ud!, siger UIP's filmchef, Michael Berg, til kino.dk.

Straight Outta Compton afventer, som skrevet, en dansk premieredato.