Cookie- og Privatlivspolitik
Hvem springer Dwayne Johnson for?

Hvem springer Dwayne Johnson for?

Ny genindspilning af 80er-film

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)

Dwayne Johnson skal måske spille hovedrollen i en genindspilning af Big Trouble in Little China (der herhjemme fik titlen ’Hvem springer kineserne for?’). Det skriver The Wrap.

Uden at være noget mesterværk har John Carpenters action-eventyr opnået kultstatus i visse kredse takket været et ganske forfærdeligt 8-bit score (som du kan høre nedenfor) og Kurt Russell som karikeret lastbilchauffør iført tank top.

Blandt de helt store fans finder man eftersigende Dwayne Johnson, der netop nu oplever stor international succes med katastrofefilmen San Andreas. Med stjernen i spidsen, og en tiltrængt opdatering af filmens effekter, ligner genindspilningen måske en fornuftig investering for 20th Century Fox.

I så fald vil det være femte gang, en John Carpenter-film genindspilles efter Assault on Precinct 13, Halloween, 'The Fog' og The Thing. Projektet kan dog nemt lide samme skæbne som den nye version af 'Escape from New York', der har været undervejs i årevis uden at nærme sig noget konkret.

De overnaturlige Indiana Jones-inspirerede hændelser i San Franciscos Chinatown skal denne gang forfattes af Ashley Miller og Zack Stentz (X-Men: First Class).



Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Wayne

Men flot klippet sammen af Johan Albrechtsen

1 dag siden
Jørgen

Det lyder meget spændende.

2 dage siden
Yasmin

Det kan på ingen måde være nemt, men er stolt af at han tager et bevidst valg. Mere af det! Desuden er han skøn og sjov alene.

2 dage siden
Lars Michael

Jeg har altid sagt for sjov, at Mads Mikkelsen minder meget om Poul Reinhardt HVORFOR DET ville nogle sige.

4 dage siden
Morten

Det kommer Rian heller ikke til. Ingen i Disney har tiltro til ham, på nær Kathleen Kennedy og hun er på vej ud.

6 dage siden

Aktive debatter