10 film til ½ pris
Programmet til Biografklub Danmark sæson 2015-16 er blevet offentliggjort.
10 film er udvalgt til programmet, der består af både danske og udenlandske titler. Der er syv titler i grundpakken og tre i en særskilt tillægspakke.
Især de historiske film er i højsædet med flere danske kræfter på programmet, og som sædvanlig dominerer drama- og komediegenren. Salget af abonnementet starter den 1. august.
Programmet består af følgende film (klik på titlerne for at læse mere):
Grundpakken:
Sommeren '92 (27. august)
Ulrich Thomsen og en perlerække af unge talenter tager en nostalgisk tur tilbage til sommeren 1992, hvor den danske fodboldnation huttilihuttede sig til en EM-sejr.
Praktikanten (1. oktober)
Robert De Niro spiller pensionisten Ben, der i en alder af 70 kommer i praktik på et online modemagasin. Anne Hathaway er hans nye chef, og filmen instrueres af Nancy Meyers (The Holiday).
Kvinden i guld (29. oktober)
En ældre kvinde (Helen Mirren) hyrer en ung advokat (Ryan Reynolds) til at sagsøge den østrigske stat for et Gustav Klimt-maleri, som nazisterne stjal fra hendes familie under Anden Verdenskrig.
Kollektivet (14. januar)
Thomas Vinterberg skildrer livet i et kollektiv bestående af akademikerparret Erik og Anna (Ulrich Thomsen og Trine Dyrholm), deres nærmeste venner og den elskerinde, der ender med at sætte alt over styr.
Carol (10. marts)
Cate Blanchett og Rooney Mara høstede stor ros i Cannes for deres portræt af et forelsket par i 1950ernes fordomsfyldte USA. Todd Haynes har instrueret.
Der kommer en dag (21. april)
Lars Mikkelsen, Sofie Gråbøl og Lars Ranthe er på rollelisten, når manden bag 'Okay' kaster blikket tilbage på 1967 og to drenges forsøg på at flygte fra børnehjemmet Gudbjerg.
Elser (16. juni)
I 1939 forsøgte en mand ved navn Georg Elser at snigmyrde selveste Adolf Hitler og dermed forhindre verdenskrigen. Hans fortælling bliver bragt til live af manden bag 'Der Untergang'.
Tillægspakken:
Under sandet (3. december)
Dirch-instruktøren Martin Zandvliets drama følger en gruppe tyske soldater, der skal fjerne miner umiddelbart efter afslutningen på Anden Verdenskrig.
En mand der hedder Ove (26. maj)
Svensk filmatisering af bestselleren om en gnaven gammel mand, der imod sin vilje bliver venner med en højgravid kvinde og pludseligt får nyt mod på tilværelsen.
Virgin Mountain (7. juli)
Islandske Dagur Káris film handler om den 43-årige Fusi, der møder hele to kvinder på én gang. Nu må tryghedsnarkomanen revurdere sin plan om at blive boende sammen med sin mor.
Hej
Jeg har i dag købt et premium medlemskab.
Det fremgik ikke tydeligt af jeres salgsmateriale, at der kun var en kupon pr film.
Dvs jeg nu har 3 kuponer, som jeg ikke kan bruge til noget som helst.
Jeg regnede med, at kunne invitere konen med i biografen på mit medlemnskab. dvs feks bruge 2 kuponer til filmen: du forsvinder.
Efter jeg har købt medlemskabet, ser jeg at der kun er en kupon pr film. Der er kun 7 film tilbage, dvs 3 kuponer der ikke kan bruges.
Når der kun er 9 film tilbage må i da af anstændigheds grunde fjerne premium medlemskabet fra salgslisten, eller gøre medlemskabet fortløbende, således at der stadig er mulighed for at kunne benytte alle kuponer. Dvs den dato man køber sit medlemskab er der mulighad for at vælge mellem 12 film. det er da noget man kan forstå. I stedet for at det kun er en gang om året.
Ved godt det kun er 20 kr. det drejer sig om, men det er mere princippet i bondefangeri jeg ikke kan lide.
Jeg kan se at det kun er en gang om året det er mest fornuftigt at købe premium medlemskab i biografklub danmark.
Dette er nu taget til efterretning.
God weekend
Hej Bjarne,
Evt. kan du kontakte Biografklub Danmark direkte, da vi her på kino.dk ikke står for salget af medlemskaber etc.
Du kan finde deres kontaktinfo her: https://biografklubdanmark.dk/
Mvh
Marie, kino.dk
det bliver min 16. sæson. En skøn måde at få set nogle film som jeg ellers ikke ville se og ikke mindst nyde samvær med gode veninder
Ja helt sikkert noget der kunne fange min interesse ~
hvis man så får Rabat og ikke skal betale en Formue!
Vi er ofte to par der tager sammen i biografen, hvilket er dejlig nemt fordi vi kan bestille billetter på skift og blot mødes med kuponer på dagen. Hvis vi ikke kan indtaste koder på kupon og ikke kan reservere vil det blive et irritationsaspekt der kan ende med at vi finder noget andet at være sammen om. Så en appel til KINO og Biografklub Danmark om at gøre systemet enkelt og med den fleksibilitet der tager højde for at man kan være flere par/grupper som deler oplevelsen men ikke har kuponerne liggende samme sted.
kan i ikke lave et smartere system, når man skal bestille biletter. irriterende at skulle møde op en halv time før, og ikke kunne betale på nettet på gr af aflevering af kuponer. og det lyder til, at fremover kan man ikke reservere billetter, kun købe??? man må da f.eks. kunne taste nr. på rabatkuponer som del af betaling.
Hej Alice
Det er desværre ikke os der bestemmer om der kan købes eller bestilles til specifikke forestillinger. Det styres 100% af biograferne selv.
Biografklub Danmark er ikke integreret med de forskellige biografers billetsystem, og derfor er den eneste måde biograferne kan håndtere det på, via de rabatkuponer som benyttes i øjeblikket.
Jeg tror det bedste du kan gøre, er at tage kontakt til biografklub Danmark, og høre dem om en mulig løsning.
Med venlig hilsen
Thomas
kino.dk
Det burde være muligt at bestille og betale billetter over nettet når man har rabatkuponer!!!
Mortal Kombat er lige nu planlagt til biografpremiere den 20. maj:
Den film, jeg venter mest på, er helt klart Mortal Kombat. Som skulle have premiere i denne uge.
Havde håbet at Wonder woman ville starte i biografen til maj. Den film havde jeg glædet mig til at se i biografen.
Log ind for at få personlige anbefalinger ved at anmelde film med 1-6 stjerner.