Kom til #kinotur på Spy

Skal du se og anmelde spionkomedien i København?
Billede
(© 20th Century Fox)

#kinotur er et koncept, hvor vi inviterer jer brugere i biografen til en særvisning på en kommende film til gengæld for en anmeldelse.

Vi har allerede haft vellykke visninger af film som The Imitation Game, Lang historie kort og sidst Familien Bélier i byer som København, Aarhus og Odense.

Nu er turen kommet til spionkomedien Spy med Melissa McCarthy, Rose Byrne, Jude Law og Jason Statham.

Filmen er instrueret af Paul Feig (Bridesmaids) og handler om den kiksede CIA-sekretær Susan Cooper, der pludseligt sendes i marken som vaskeægte spion.

Visningen finder sted i Palads (København) den 26. maj kl. 18:30.

Alt, du skal gøre for at deltage, er at anmelde filmen efterfølgende på kino.dk samt dele din oplevelse på de sociale medier med hashtags #kinotur #Spy.

Send en mail til stine@kino.dk med dit navn og ønsket antal billetter. Billetterne uddeles efter først til mølle!

Bemærk: Alle deltagere og ledsagere skal have en kino.dk-profil, så de kan anmelde filmen. 

Spy får dansk premiere den 4. juni.