kinotur: "Wild Tales er i sandhed vild!"
Vi inviterede på #kinotur på årets argentiske Oscar-kandidat, Wild Tales, en uge før premieren.
Filmen byder på galgenhumor fortalt gennem seks forskellige historier, der alle omhandler raseri i forskellige grader af ekstrem.
Internationale medier har sammenlignet Damien Szifrons film med Quentin Tarantinos værker, og skal man tro vores brugere, var det noget af en vildbasse, de fik set.
Du kan her se et udvalg af anmeldelserne - eller læse de fulde indlæg på filmens profil.
Nils (4 store stjerner)
”Vi er ikke helt oppe på Pulp Fiction-niveau her, men en tak under det, er heller ikke så dårligt.”
Dennis (5 stjerner)
”Lad ikke filmens spanske sprog tale dig fra at se den, da du vil gå glip af en oplevelse, der ikke forlader én lige foreløbig. Jeg kan kun anbefale den!”
Jakoob P (4 stjerner)
”Går man ind til denne film med et kritisk og åbent sind, så bliver man både overrasket og taget med storm. Jeg blev i hvert fald glædelig overrasket.”
Isabella:
”Filmen henvender sig i høj grad til den midaldrende mand, og da den tredje fortælling med biler i fokus og en midaldrende mand i hovedrollen kom, følte jeg at filmen, som kvinde, er svær at relatere til.”
Josephine (5 stjerner)
”En helt igennem fantastisk film, der i den grad fortjente sin oscar-nominering. En af de mest mindeværdige film jeg nogensinde har set.”
May (3 stjerner)
”Jeg er glad for at have set den og synes, den er en biograftur værd. Men den holder sig til de jævne 3 ud af 6 stjerner.”
Jesper (5 blodige stjerner)
”Ekstremt absurd og yderst underholdende!”
Nico (4-5 stjerner)
”Jeg grinte en masse, selvom det nogle gange føltes forkert at gøre, men nu har filmen jo også dark humor.”
Gosia:
”En argentinsk tour de force der er blevet kaldt en hybrid mellem Tarantino og Almodovár. Der er nu mere ’Pulp Fiction’ end ’Habla con Ella’ over denne mærkværdige, men absolut anbefalelsesværdige film. […] Der er ikke plads til megen karakterudvikling i disse korte men intense vignetter, men man keder sig til gengæld ikke i ét sekund. Alle historierne er små mesterværker i sig selv, og beskriver ultimativt hvad Szifrón kalder: ”Den unægtelige glæde ved at miste kontrollen.””