Cookie- og Privatlivspolitik
9 komedier du ikke vidste var på vej

9 komedier du ikke vidste var på vej

Et umage par, et bankrøveri og meget mere

Stem op!
7
Stem ned!
0
(reset)

Der er masser af komik på programmet i 2015. Faktisk er der så mange komedier på vej, at det kan være svært at holde styr på dem alle.

Vi har sammensat en liste over film, som måske er gået din næse forbi.

Klik på filmens titel for at se mere.

Paris of the North
Islandsk komedie som handler om skolelæreren Hugi, der bor i en meget lille landsby. Her er han i grunden rimelig tilfreds med sin tilværelse, men idyllen forstyrres, da Hugi en dag får besøg af sin fraværende far.

She's Funny That Way
Screwball-komedie instrueret af Peter Bogdanovich med Owen Wilson, Imogen Poots og Jennifer Aniston på rollelisten. Filmen handler om escortpigen Izzy, der efter en aften i selskab med en instruktør beslutter sig for at forfølge sin drøm om at blive skuespiller. Et tilfældigt møde fører dog til en lang række forviklinger.

The Little Death/Head Gear FilmsThe Little Death
Hvorfor vil vi have, det vi vil, og hvor langt vil vi gå for at få det? Forskellige historier bindes sammen i den australske komedie, der handler om forhold, sex, tabuer, hemmelige fantasier - og hvordan det hele påvirker de involveredes liv.

Trainwreck
Amy Schumer og Judd Apatow er kræfterne bag dette portræt af en kvinde, der ikke tror på monogami, men som pludselig finder sig selv i sit livs første seriøse forhold. Foruden at have skrevet manuskript til filmen spiller Schumer selv hovedrollen over for Saturday Night Live-stjernen Bill Hader.

Masterminds/Relativity MediaMasterminds
Hvad ville du gøre med 17 mio. dollars? 'Masterminds' bygger på en sand historie og er instrueret af manden bag 'Napoleon Dynamite'. Filmen handler om nattevagten David, der planlægger et af de største bankrøverier nogensinde. Hovedrollen spilles af Zach Galifianakis og på rollelisten ses desuden Owen Wilson, Kristen Wiig og Jason Sudeikis.

The Intern
Anne Hathaway og Robert De Niro spiller sammen i komedien, der handler om en ung kvinde, som ejer et modesite. Som en del af et socialt hjælpeprogram må hun mod sin vilje hyre en ældre praktikant.

X+Y/Origin PicturesX+Y
Matematik + kærlighed. Drengen Nathan er rigtig god til matematik, men han er ikke særlig god til det sociale. Det ændrer sig, da han udtages til det matematiske OL, hvor Nathan både får venner og mere selvtillid. Hovedrollen spilles af Asa Butterfield, der er kendt fra filmen Ender's Game.

Rock the Kasbah
I Kabul møder en falleret musikproducer en ung pige, der har en fantastisk sangstemme. Produceren beslutter sig for at føre talentet gennem den afghanske udgave af X Factorr. Rollelisten inkluderer bl.a. Bill Murray, Bruce Willis og Kate Hudson.

En mand der hedder Ove
Ove er en ensom ældre mand. For ham er verden absurd og meningsløs, og selvmord ligner den eneste udvej. Men det hele ændrer sig, da den højgravide og temperamentsfulde Parvaneh bakker ind i hans postkasse. Filmen er baseret på bogen af samme navn.

Se alle kommende komedier i biografen

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Michael

MAXIMUS! MAXIMUS! MAXIMUS!

33 minutter siden
Jonas

Selvfølgelig bliver det svært at skulle sige farvel til Kaas og Fares, men Thomsen virker som et rigtig godt valg til rollen, og Youssef var for vi

34 minutter siden
Bukselak

Jeg har stemt på Gladiator, da den stadig står stærkt i min hukommelse, jeg elsker kampene.

40 minutter siden
Conniuser/122960
Conniuser/122960

Fordi jeg synes den er bedst blandt de nominerede

47 minutter siden
Jeanette B.user/1496239
Jeanette B.user/1496239

Jeg stemte på "X-men", fordi det er en fed og sej film med mange forskellige effekter.

2 timer siden

Aktive debatter