Runde 2: Verdens bedste instruktør

Snart slutter runde 2
Billede
(© UIP)

Mere end 15.000 stemmer er blevet fordelt, og vi kan nu præsentere de 25 navne, der er gået videre til anden runde i afstemningen om at finde verdens bedste instruktør.

Som forventet afspejler resultatet den brede smag blandt biografpublikummet. 

Listen domineres af nulevende instruktører med flair for mainstream-underholdning, mens Charlie Chaplin, Alfred Hitchcock og Stanley Kubrick sørger for lidt patina.

Udover et par afstikkere til Japan, Frankrig og Mexico befinder vi os primært indenfor det engelsksprogede segment, men hele tre danskere er det dog også blevet til.  

I denne runde kan du stemme på fem favoritter - husk at fortælle os hvem i kommentarfeltet forneden!