Joseph Gordon-Levitt og Fragglerne

Danse dagen lang
Billede
(© DR)

Jim Hensons børnedukkeserie 'Fragglerne' skal filmatiseres, og Joseph Gordon-Levitt skal producere og spille med i filmen.

Hermed har projektet, der har været lang tid undervejs, fået et ekstra boost, og publikum er kommet et skridt tættere på et gensyn med fragglerne, gorgerne og doozerne.

- De allerførste tv-figurer jeg elskede, var Hensons kreationer, først i 'Sesame Street' og siden i 'Fraggle Rock'. Jim Hensons karakterer får dig til at grine og synge. Jeg er aldrig stoppet med at elske hans arbejde, udtaler Joseph Gordon-Levitt til Variety.

Hvordan skuespilleren passer ind i fragglernes verden, eller om fragglerne bevæger sig ud blandt menneskene, vil tiden vise.

Der er dog stadig lange udsigter til en biografpremiere. Inden da kan du se Joseph Gordon-Levitt i The Walk og som Edward Snowden i Oliver Stones kommende film om den berømte whistleblower.