Cookie- og Privatlivspolitik
Afstemning: Verdens bedste filminstruktør

Afstemning: Verdens bedste filminstruktør

150 filmskabere. 10 stemmer.

Stem op!
12
Stem ned!
0
(reset)

Hvem er bedst: Eisenstein eller Spielberg? Er Hitchcock bedre end Nolan? Og hvad med Kubrick og von Trier?

At finde verdens bedste instruktør er en nærmest umulig opgave. Det forhindrer os dog ikke i at forsøge via en stor afstemning, der kommer til at løbe over tre runder.

Redaktionen har påtaget sig den vanskelige opgave at nominere 150 kandidater, som forsøger at repræsentere filmhistoriens perioder, genrer og geografi.

I denne første runde har du 10 stemmer. I den næste runde kan du stemme på fem ud af 25 kandidater. Og i finalerunden skal 10 navne skæres ned til én vinder.

God afstemning og husk at skrive, hvem du stemte på, nede i kommentarfeltet.

Må den bedste instruktør vinde!

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Pokey

Christopher Nolan
Guillermo del Toro
Hayao Miyazaki
James Cameron
Lars von Trier
Pedro Almoldovar
Peter Jackson
Quentin Tarantino
Susanne Bier
Tim Burton

peteruser/357474

En glimrende sammensat liste, og ved det er umuligt at tilfredsstille alle! Når det så er sagt har mange andre nævnt instruktørere som mangler, dog har ikke en nævnt to af de vigtigere i nyere tid: Edward Zwick & Tony Scott!

Kaj

Jeg ville såmænd bare stemme på Peter Jackson, men jeg kender knap nok ni andre ... :D

Pernilleuser/698374

Peter Jackson
Ang Lee
Steven Spieldberg
Christopher Nolan
Thomas Vinterberg
Ridley Scott
Ken Loach
Frank Darabont
Baz Luhrmann
Bille August

Number 9

Endnu en ligegyldig afstemning på kino.dk.
På bedste demokratiske vis har alle lige ret til at stemme, og så er det, vi ryger direkte over i et flertals-tyrani. Kunne man til næste afstemning foreslå, at der kom to afstemninger: Én for alle og én for dem der faktisk har set Citizen Kane, Ordet, M, Metropolis m.fl. og derfor måske er lidt bedre kvalificeret.
Kunne komme med mange gode argumenter herfor men vil blot nævne, at et udpluk fra afstemningen om verdens bedste instruktør lige nu er: Orson Welles 7% - Susanne Bier 10%!

IWannaBeSedateduser/184940

Hvorfor skulle man dog være bedre kvalificeret ved at have set ovennævnte film? Har du set alle Saverio Constanzos film? Hvordan ved du, om netop han er en "god" eller en "dårlig" instruktør? Man finder ikke verdens bedste instruktør ved afstemning. At skulle sammenligne instruktører er i forvejen svært, at skulle rangere dem er praktisk talt umuligt, ligegyldigt og til syvende og sidst: altid også bare et udtryk for smag. Se på Sight & Sounds afstemning om "verdens bedste film" fra 2012. Der er næsten lige så mange unikke svar (altså film der er i en top 10 mindst én gang) som der er deltagere i afstemningen. Det er vel at mærke såkaldte kyndige fagfolk, af hvilke langt størstedelen HAR set ovennævnte klassikere m.fl.
Og bare fordi man har set Citizen Kane, så bliver man altså ikke "kyndig" fra det ene øjeblik til det andet. Alle kan jo sætte en film i maskinen og se den på sit tv.
Skulle man så være filmkyndig, hvordan finder man så verdens bedste instruktør? Er det blot ham/hende som har lavet verdens bedste film? Er det ham/hende som har lavet fleste gode film? Hvad er en god film? Er det ham/hende hvis sidste/seneste film er den bedste? (en kunstner er aldrig bedre end sit seneste værk) Eller er det egentlig bare en fuldstændig ligegyldighed som altid vil være vinklet af din egen smag?
Så hvor kino.dk måske skulle have kaldt det for en popularitetsundersøgelse, så forstås det alligevel at afstemningen, i sin nuværende form, blot er et udtryk for brugernes smag, og at der ikke vil komme et definitivt svar på hvem verdens bedste instruktør er.

Number 9

Den kærlighed den kærlighed... til film i dette tilfælde.
Egentligt meget sjovt som mit lille indlæg får folk til tasterne.
Se gerne mit svar til Søren Søndergaard længere nede i denne tråd :)

IWannaBeSedateduser/184940

Det primære problem med dit lille indlæg, er vel at dit snobberi er baseret på uvidenhed fremfor kyndighed. Det skaber irritation fremfor debat. Og selvom man så prøver rent faktisk at besvare dit indlæg med logik og omtanke, så har du alligevel ikke lyst til nogensomhelst debat, undtaget provokerende svar til Søren Søndergaard.

Number 9

Hejsa
Jeg tror da nok lige, at jeg er kommet skævt ind på en del brugere her på kino.dk med mine seneste to indlæg.
Vil gerne starte med at gentage to ting fra mit svar til Søren Søndergaard:

-----
Jeg mener selvfølgelig ikke, at det er et reelt forslag at lave to forskellige afstemninger. Det er bare min måde at anskueliggøre en problemstilling på, i dette tilfælde at jeg er lidt ærgerlig over, at så få kender de lidt ældre film.
-----
...men det er i bund og grund bare en opfordring til at gå på opdagelse i de go'e gamle klassikere :)
----

Er noget overrasket over at det skulle kunne tolkes som provokerende (det er afsluttet med en smiley - en SMILEY for pokker som i "jeg smiler til dig i venlighed med respekt og accept af mine medmennesker og deres holdninger")

Og så vil jeg da gerne debattere. Fx har jeg netop foreslået Søren Søndergaard, at fremtidige afstemninger i stedet for "Verdens bedste..." kunne kaldes "Danmarks populæreste...", hvilket kunne retfærdiggøre fx Susanne Biers plads i semifinalen lidt bedre.

Sedatedyet? :)
(afsluttet med en smiley som i "ved godt det ikke er et seriøst spørgsmål men prøver at lave et indlæg med et glimt i øjet modsat et par tidligere, der åbenbart virkede mere som irriterende, respektløse, snobbede, uvidende og teknokratiske kommentarer ;) )

Asbjørn

Det var dog et elitært syn du har på filmmediet, som om at fordi Orson Welles praktisk talt opfandte dybdeperspektivet, gør det ham til en bedre "filmmager" end Susanne Bier. Det er for det første mærkeligt at snakke om at der findes gode og dårlige film. Alle de film du nævner i listen foroven er fra før 1950, og ja der er mange gode film fra før 1950, men det betyder ikke at film fra derefter er ringere kunstværker. Feks kan jeg se at en stor portion (33%) vælger Stanley Kubrick, som jo på alle måder må siges at have revolutioneret filmmediet ligeså meget som Orson Welles.
Forslaget om separate afstemninger tror jeg i øvrigt vil lede til at man laver en opdeling af et medie som for mig af se er noget af det mest brede og folkelige der findes. Og så er Kino.dk nok et forkert sted at snakke om "fin" kunst, her vil jeg henvise dig til "Every Frame a Painting" youtubekanalen eller måske "nofilmschoool.com". Personligt ville jeg ønske at Sydney Lumet havde fået mere end sølle 1% for han er i mine øjne meget underkendt, selvom at rigtig mange har set hans film "12 angry men" :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Ménner

Jeg har prøvet at tænke i "sjoveste film" frem for "bedste komedier".

6 timer siden
VIPER

Klovn: The Movie (2010)
Carnage (2011)
The Campaign (2012)
The Wolf of Wall Street (2013)

8 timer siden
Wayne

Vi fortsætter med bedste komedier 2010 - 2019

2010

9 timer siden
Renéuser/869941
Renéuser/869941

Er jeg den eneste der synes at Drømmebyggernes hovedperson Minna minder meget om Inside Outs Riley?

21 timer siden
Rasmus/Musen

Jeg er allerede helt vild med konceptet omkring, at man kan komme ind i andre folks drømme og ændre om på dem. Godt nok er dette ikke Pixar...

2 dage siden