Oscar 2015 - bedst & værst

Oscar, årets filmbegivenhed er netop overstået, og det er nu officielt, at Golden Globe-uddelingen har mere kant end det mere prestigefyldte Oscar-show, der på trods af gode taler og flotte musikalske indslag ikke leverede.

Vi kigger her nærmere på aftenens højde- og lavpunkter: 

DET BEDSTE:

Julianne Moores Oscar-sejr for Jeg er stadig Alice er selvfølgelig et højdepunkt, da få skuespillerinder har fortjent det mere! For vores skyld kunne hun have bøvset sin takketale og stadig være æren værdig.

J.K. Simmons startede aftenen stærkt og fokuseret med en tale, der opfordrede alle til at ringe (ikke emaile eller SMS'e) til sine forældre. En meget fintfølende og rørende kommentar fra manden bag et af årets største stoddere.

Common og John Legend vandt prisen for Selma-sangen 'Glory' og gik på podiet med aftenens måske største statement: At Martin Luther Kings 50 år gamle kamp om at bygge bro mennesker imellem ikke er overstået. Responsen i Dolby Theatre var i sig selv en Oscar værdig.

The Imitation Game-manusforfatteren, Graham Moore, gik på scenen og fortalte, at han som teenager havde forsøgt selvmord, fordi han følte sig anderledes. Moore leverede ud af det blå et af aftenens få oprigtigt rørende øjeblikke med et enkelt budskab: Du er ikke alene og hvis du "forbliver underlig", kan du komme herop en dag. 

Patricia Arquettes tale startede kedeligt, men tog en kovending, da hun afsluttede med et opråb for ligestilling og på under fem sekunder fik salens damer - inklusiv en hujende Meryl Streep - på banen.

Alejandro González Inarritu (Birdman) var på podiet tre gange - først for Bedste manuskript, så for Bedste instruktør, og sidst for Bedste film. Den mexicanske filmskabers taler blev blot bedre og bedre i takt med, at han fik talt sig varm. Resultatet var gode pointer, som at man selvfølgelig ikke kan måle eller sammenligne kunst.

John Travolta, der lavede sidste års største fortalelse, gjorde skaden god igen, da han uddelte en pris sammen med Idina "Adele Dazeem" Menzel og fremviste en god mængde selvironi.

Tre sange imponerede ved årets show. The Lonely Islands opførsel af LEGO-sangen 'Everything is Awesome' var tilpas skør og frisk. Lady Gaga overraskede alle med en flot vokal og ved at have pondus nok til at hylde selveste Julie Andrews og The Sound of Music. Og sidst men ikke mindst fik John Legend og Common salen til at tude til tonerne af 'Glory'.

DET VÆRSTE

Forventningerne til årets vært var kæmpestore. Så store at skuffelsen var øjeblikkelig, da Neil Patrick Harris gik på med rystende hånd og halvtamme jokes. Åbningsnummeret var skam fint, og passede godt til den garvede performer, men han aldrig nåede op på Billy Crystal-niveau (eller Hugh Jackman for den sags skyld). 

Harris startede aftenen ud med en Oprah-joke, som ingen fattede... eller endnu værre misforstod. Han greb aldrig rigtigt bolden, og resten af uddelingen sluttede han hver joke (også de gode af slagsen) af med enten en forklaring eller en akavet sit com-pause, der fik ham til at virke utryg ved situationen.

Forrige års Verdens mest sexede mand, Adam Levigne, kunne nærmest ikke holde den skingre tone gennem et ellers ret så overbevisende nummer fra den ligeledes charmerende film Forelsket i New York. Det virkede i sidste ende som en tam malplaceret popkoncert. 

Det virker altid underligt, når der går en skrigeballon på scenen lige efter en rørende hyldest til dem, vi mistede. Om man er til Jennifer Hudson, er selvfølgelig en smagssag, men hvad der har gjort hende til en tilbagevendende Oscar-diva, er ikke sunket ind her på redaktionen.

Samtidig manglede vi flere filmklip. De musikalske indslag løftede til tider underholdsniveauet, men det lignede til forveksling et American idol-show... hvilket er synd, når nu det er film, vi hylder.

SIDST MEN IKKE MINDST...

Neil Patrick Harris havde også et par vellykkede indslag. Se fx da han hyldede Birdman og gik på scenen i Frank Hvam-underbuks.