5 film du skal se i februar

Sex, sci fi og secret service
Billede
(© UIP)

På filmprofilerne kan du stemme på, hvor meget du ser frem til en film. Brugerne har talt, og vi kan her præsentere februars mest ventede titler, der ikke overraskende har en lummer filmatisering øverst.

Husk at du selv kan påvirke listen. Besøg filmprofilerne for at afgive eller ændre din stemme.

Fifty Shades of Grey
Fifty Shades of Grey (91 %)
Da traileren til bestseller-filmatiseringen udkom, blev det den mest sete trailer nogensinde. Og E.L. James' 50 nuancer af erotiske eskapader er selvfølgelig også månedens mest ventede film.

 

Teorien om alting
Teorien om alting (86 %)
Filmen om Stephen Hawkings liv er knap så sexet som 'Fifty Shades of Grey', men tilbyder i stedet en episk (og Oscar-nomineret) kærlighedshistorie fra virkelighedens verden. Eddie Redmayne og Felicity Jones ses i de to hovedroller.

Mænd & høns
Mænd & høns (83 %)
Ganespalter, forulempede høns og indavlede øboere. Anders Thomas Jensen (Blinkende lygter) er tilbage efter 10 års pause og med sig har han Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas, Nicolas Bro og David Dencik.

Jupiter Ascending
Jupiter Ascending (81 %)
The Wachowskis (The Matrix) er tilbage i sci- fi-land med et intergalaktisk rumeventyr, hvori Channing Tatum skal redde Mila Kunis fra en ond hersker spillet af Eddie Redmayne.

Kingsman: The Secret Service
Kingsman: The Secret Service (81 %)
James Bond møder Kick-Ass i et festligt voldsorgie tilsat humor og gode manerer. Colin Firth er top-agenten, der rekrutterer en ung bølle til at redde verden... som en gentleman.