Cookie- og Privatlivspolitik
Kamp om kvindelig hovedrolle i Star Wars-spin-off

Kamp om kvindelig hovedrolle i Star Wars-spin-off

Rooney Mara, Felicity Jones og Tatiana Maslany i kikkerten

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)

Godzilla-instruktøren Gareth Edwards er ved at finde sin kvindelige hovedrolle til sin Star Wars-spin-off. Ifølge The Hollywood Reporter er tre skuespillerinder med i opløbet om den eftertragtede rolle.

Rooney Mara er nok den mest kendte af de tre, der bliver nævnt. Hun spillede nemlig Lisbeth Salander i den amerikanske filmatisering af Stieg Larssons 'Mænd der hader kvinder'.

Felicity Jones bliver også fremhævet, hvilket ville være et interessant valg. Skuespillerinden er lige nu nomineret til en Oscar for sin præstation i Teorien om alting.

Sidste navn på ønskesedlen er Tatiana Maslany, der spiller hovedrollen i serien 'Orphan Black', men ellers er det mindst celebre valg af de tre.

Lige nu prøvefilmer skuespillerinderne for Edwards, men det endelige valg kan meget vel afhænge af en række kalendere, der skal gå op og passe sammen med andre filmforpligtelser.

Instruktøren har netop mistet sin manuskriptforfatter-kollega, Gary Whitta, der forlod storfilmen under mystiske omstændigheder.

Star Wars-filmen har hverken titel, plotsynopsis eller skuespillere tilknyttet, men det ser ud til, at filmen vil få premiere i 2016.

 

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jacob

Efter hvad Gareth Edwards gjorde for Godzilla, så er der kommet lidt malurt i bægret, men da intet konkret knap er sluppet ud vil jeg lade tvivlen komme ham til gode.

Når det så er sagt svirrer rygterne om at historiens fokus er på dusørjægere, og man kunne sagtens forestille sig en af de her tre damer som netop det.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Karinuser/411488
Karinuser/411488

Med Blinkende lygter på 2.pladsen

40 minutter siden
Michael

Dead Snow 2, den er bedre lavet på så mange måder, især humordelen, den kommer også med noget nyt og virker som et frisk pust til genren.

2 timer siden
Renéuser/737123
Renéuser/737123

Havde fornøjelsen af at se Valhalla. Fantastisk film, med massere af action, god fortælling og skuespil i høj klasse.

23 timer siden
michael

SÅ den for noget tid siden og nu, lige som dengang, kuldegysninger. synes den er rigtig godt lavet og rigtig godt klippet.

1 dag siden
Antaeus

Det bliver spændende hvad de kan få ud af den. Pippi er jo en af de helt store inden for børne-genren af geniale Astrid Lindgren.

2 dage siden

Aktive debatter