Cookie- og Privatlivspolitik
"The Riot Club er mere end kønne drenge"

"The Riot Club er mere end kønne drenge"

#kinotur på Lone Scherfigs nye film

Stem op!
4
Stem ned!
0
(reset)

I denne uge gav #kinotur en flok heldige brugere mulighed for at komme i biografen og se Lone Scherfigs nye drama The Riot Club

Størstedelen af publikummet bestod af piger, hvilket man godt kan forstå, når filmen byder på smukke, britiske, mandlige skuespillere som Sam Claflin, Douglas Booth og Max Iron.

Den danske instruktørs nye film beviste dog, at den havde mere at byde på end udseendet på skuespillerne. 

Her kan du læse et udsnit af anmeldelserne af filmen. Du kan læse deres fulde længde på filmens profil. 

The Riot Club får premiere den 4. december. 

Sjamoen
"'The Riot Club' var bedre end forventet, fordi handlingsforløbet havde nogle spændende "åh-nej-det-gør-de-bare-ikke" moments. Og fordi hele castet gjorde det godt og meget overbevisende."

Julie
"The Riot Club skildrer en gruppe drenge fra Oxford University med lidt flere midler end den gennemsnitlige borger, som bistår hinanden i broderskabets ånd. En række af ganske flotte unge, mandlige skuespillere - og en kvindelig - spiller upåklagelig og troværdigt filmen igennem."

Stine
"Udemærket film og gode skuespillere. Det er spændende at få indblik i en verden, man normalt ikke har adgang til."

Emilie
"Jeg vil give Lone Scherfig point for på intet tidspunkt at vende linsen væk - hun viser insisterede ondskaben og hedonismen så meget, at jeg selv måtte vende hovedet bort et par gange."

Dude
"Men filmen bliver først for alvor spændende hen mod filmens slutning, da klubben skal ud at spise/feste på ægte The Riot Club-manér. Det er nemlig til denne middag, hvor alt kan ske. Og man sidder bare, og gætter for sig selv, om hvad der nu måske kommer til at ske. Udover det spiller de allesammen deres roller godt."

Nete
"En barsk film med up-and-coming-skuespillere der spiller udmærket. Vil ikke anbefale filmen til alle og enhver, den er ikke for sarte sjæle, men viser en spændende verden i den britiske ungdom om at opnå familiens og venners accept."

Danielle
"Jeg kan varmt anbefale 'The Riot Club' til alle, der vil se en flok lækre og dygtige skuespillere vise os den grimme side af college og den grumme side af, hvad mennesker vil gøre for andres accept. Tankevækkende!"

Mathilde
"En god og tankevækkende film, der skildrer den britiske overklasse i form af en gruppe rige college-drenge, der er medlemmer af en eksklusiv klub. I starten er filmen sjov og hjertevarm, men som handlingen skrider frem, kommer flere og flere skjulte og uklædelige sider frem hos flere af filmens hovedpersoner, og pludselig er man vidne til en meget barsk fortælling."

Pando
"Det er en film, der jo i bund og grund er samfundskritisk og viser den groteske side af, hvad du kan slippe af med, så længe du blot har det rette navn/penge/skøndhed... Kan helt klart anbefale. Jeg blev mere end positivt overrasket."

Kristine
"Jeg synes, at det var en virkelig fascinerende film. Udover de britiske skuespillere er dejlige at se på, så spillede de så overordentligt godt og overbevisende, især Sam Claflins præstation var jeg imponeret over". 

Anna
"Ikke blot er filmen kanon godt lavet, men hele castet af skuespillere er imponerende". 

Anastasia
"'The Riot Club' skildrede måden hvorpå kontakter, indflydelse og penge spiller en utrolig stor rolle. Alt i alt en meget overbevisende film."

Antonement
"Som konklusion er 'The Riot Club' en film, der klart kan anbefales, hvis man er i et mood til at beundre, men samtidig også blive forarget af über-klassen."

Crulie
"Så hvis man er i tvivl, om man skal se den, så vil jeg klart anbefale den. Der er en stribe af gode (og nydelige) nye skuespillere, som spillede de arrogante og amoralske unge helt perfekt."

Stine
"Det er spændende at få indblik i en verden, man normalt ikke har adgang til. Jeg synes dog, at der mangler lidt dybde i forhold til karaktererne i filmen, det ville have hjulpet at lære lidt om deres baggrunde og få et større indblik i deres forskellige personligheder."

Am Egeberg
"Jeg havde kun set få af skuespillerne før, men blev meget positivt overrasket over deres evne til at lukke publikum ind i deres verden og få det hele til at virke meget realistisk og virkeligt. Filmen har en god balance mellem humor og alvor, som kan være medvirkende til at ramme en bredere aldersgruppe". 

Fie Sejr Ravn Jensen
"Det er dog en film, du skal unde dig selv at se. For det er netop på grund af dens realistiske skildring af ondskab og arrogance, at denne film er så interessant." 

Sebastian
"'The Riot Club' tager dig på en rutsjebane igennem følelses-registeret. Filmen er super underholdende, indeholder mange sjove og humoristiske scener, mens der optræder flere eksplicitte scener, som giver den lidt ekstra kant." 

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Inge Sass

Nikolai og Fares er fantastiske i rollerne som Mørk og Asat, jeg har hørt alle lydbøgerne og kan se de to for mig, et genialt makkerpar.

1 time siden
Jacob

Jeg er mest spændt på at Steve Trevor åbenbart har overlevet eksplosionen, og billeder viser at han ikke er ældet.

2 timer siden
Jacob

Den skræmte livet af mig i de tidlige barndomsår, og nu vender heksene sgu tilbage ...GYS!

2 timer siden
lisbet

Glæder mig så meget til den

3 timer siden
magicthe

Hej Stine

5 timer siden

Aktive debatter