Cookie- og Privatlivspolitik
Christian Bale: Jeg varmede op til Moses med Life of Brian

Christian Bale: Jeg varmede op til Moses med Life of Brian

Vi har mødt holdet bag Exodus

Stem op!
5
Stem ned!
0
(reset)

Kino.dk har i dag som det eneste danske medie været i Paris til pressekonference på Ridley Scotts kommende Exodus. Her mødte instruktøren, Christian Bale og Joel Edgerton, op til en snak med de europæiske journalister om den storeslåede Moses-film.

Scott startede konferencen med at forklare, hvordan det har været at instruere filmen.

- På dette tidspunkt i min karriere var det ikke et skræmmende projekt at gå i kast med. Når du har et godt manuskript, så vil det tiltrække fantastiske skuespillere som Christian Bale og Edgerton. Når jeg både har gode skuespillere og et manuskript, så er det ret sjovt og tilfredsstillende at lave filmen.

Joel Edgerton og Christian Bale beskrev også, hvordan de har forberedt sig til deres roller som Ramses og Moses. Christian Bale fortalte lidt overraskende:  

- Jeg startede ikke med at se filmen The Ten Commandments, men Life of Brian, som er en fantastisk film.

- Når man skal lave en storfilm som 'Exodus', er det meget rart at se 'Life of Brian', så jeg kunne få en pause fra min karakter Moses, som er meget intens.

Joel Edgerton forklarer også, at han heller ikke startede med at se Bibel-klassikeren med Charlton Heston.

- Jeg prøvede bevidst på ikke at se 'The Ten Commendments', da jeg frygtede, at hvis jeg så filmen, ville jeg blive usikker og læne mig op ad Yul Brynners portrættering af Ramses og gentage noget, som jeg ikke behøvede at gentage. Jeg har virkelig nydt samarbejdet i denne film, og det er meget vigtigt at stole på de mennesker, som har lavet kostumerne, make-uppen og håret eller, i mit tilfælde, mangel på hår. Det er ting som disse, der informerer mig som skuespiller om min karakter. Uden dem ville jeg være fortabt. 

Exodus

Processen med at lave filmen har også budt på sjove oplevelser blandt castet. Christian Bale forklarer den episode, hvor han skræmte den garvede instruktør.

- Jeg havde lige lavet American Hustle, og jeg kom ind på Ridley Scotts kontor med en krop som Julemanden. plus jeg havde barberet mit hår på hovedet med et barberblad i den ene side. Da jeg kom ind på kontoret, sad Ridley ned, og jeg kunne godt se, at han var ved at få et sammenbrud over hans valg af mig. Jeg var jo det totalt modsatte af, hvordan Moses ser ud. Jeg var fed med intet hår. 

Exodus får premiere den 25. december i de danske biografer

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Mikkel Poulsen

Du tog også mange kilo på til Batman rollen Christian Bale du kom op på 90 kilo læste jeg på et tidspunkt, ellers glæder jeg til og se filmen den ser epic fantastisk ud!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Karsten Helthuser/414770
Karsten Helthuser/414770

Svært valg.

2 timer siden
Sandrauser/795854
Sandrauser/795854

Denne film var mit første møde med Rowlings fantastiske magiske univers og jeg forelskede mig hovedkulds i det fra første scene.

3 timer siden
Antaeus

Jeg tænker nu at Hayao Miyazakis film er forholdsvis kendte i Danmark og her blandt filmfans.

3 timer siden
Christina Søeuser/171887
Christina Søeuser/171887

Super film, med et overraskende twist, samt Russell Crowe spillede sin rolle helt fantastisk.

4 timer siden
ALEX

Suverent langt højere niveau end alle de andre nominerede.

6 timer siden

Aktive debatter