Flere velkendte ansigter i Avengers 2 og Ant-Man

Spoiler-alarm
Billede
(© Marvel Studios)

To af Marvels kommende film, 'Avengers 2' og 'Ant-Man', har fået afsløret nye skuespillere på rollelisterne. Og det skal allerede nu skrives, at der er mulige spoilere forude.

Ifølge Daily Telegraph bliver det lidt af en Thor-reunion, idet både Idris Elba (Heimdall) og Tom Hiddleston (Loki) kommer til at spille overfor Chris Hemsworths tordengud. Hvordan konstellationen præcis bliver, og om den tager udgangspunkt i slutningen af Thor: The Dark World, hvor titelkarakteren tror, at Loki er død, melder historien ikke noget om.

Heimdall / Loki

Afsløringen omkring 'Ant-Man' er lidt mindre celeber, og lidt mere Marvel-nørdet, for Project Casting kan bekræfte, at Agent Peggy Carter kommer til at figurere i en scene over for Michael Douglas i, hvad vi må formode er et flashback.

Agent Carter blev i Captain America: The First Avenger spillet af Hayley Atwell, men i 'Ant-Man' bliver det kun en stand-in for skuespilleren, vi kommer til at opleve. Uanset rollens størrelse er hendes tilstedeværelse med til at knytte Marvels film sammen.

Captain America: The First Avenger

Avengers: Age of Ultron får premiere den 23. april 2015.

Ant-Man får premiere den 16. juli 2015.