Pacific Rim II lokker med fanart

Tre år til premieren er ingen hindring
Billede

(OPDATERING: Det er bekræftet at billedet ikke er officielt, men det ser stadig fedt ud.)

'Pacific Rim II' skal efter planen først have premiere i 2017, men det holder ikke instruktør Guillermo Del Toro fra at lade fanart sive ud via filmens Facebook-side. 

Der findes endnu intet officielt om filmens handling, men Guillermo Del Toro blev for nylig interviewet af collider.com, hvor han udtalte følgende:

- Nogle af jeres yndlingskarakterer vender tilbage. Andre gør ikke, for vi har besluttet at være ambitiøse og sige 'lad os håbe vi får tre film', så nogle dukker først op i slutningen (af 2'eren, red.) i håbet om, at det kan bygge en overgang til 3'eren.

Derudover er det småt med afsløringer, men Del Toro har dog sagt i et interview til Shock Till You Drop, at efterfølgeren ville vise mere af Kaiju'ernes verden.

'Pacific Rim II' får premiere den 7. april 2017.

Er du klar på mere robot vs. monster-action?