Oversete favoritfilm #21 - SMUKKE MARIE

Claus Bjerre vælger film
Billede
(© Robert et Raymond Hakim)

Den 21. oversete favoritfilm er valgt af instruktøren Claus Bjerre, der er aktuel med filmen En, to, tresomt.

Tre er et vigtigt tal for dem, som laver film, men også for publikum uden de måske tænker over det. I filmfortælling er det en tommelfingerregel at gentage tre gange, hvis man vil være sikker på, at publikum fanger en vigtig detalje i historien. En film består af en start, en midte og en slutning. Mange gode film handler desuden om, hvordan tre personer i samme historie hurtigt kan medføre komplikationer, særligt når det drejer sig om kærlighedshistorier. Netop en af mine absolutte filmfavoritter er det gamle franske trekantsdrama Smukke Marie (1952).

Filmen er fra 1952 og instrueret af Jacques Becker (1906-60). Den var inspireret af en virkelig hændelse, som skete i Paris i 1902, men filmen var ikke umiddelbart nogen succes. Først da den engelske filmmand Lindsay Anderson priste den i høje toner, vandt den anseelse og fik ry som en af filmhistoriens mest poetiske film.

Smukke Marie

Dens franske titel 'Casque d’Or' betyder ”guldhjelm” og hentyder til heltindens gyldne hår og klassiske skønhed. Hun spilles af en ung og betagende smuk Simone Signoret, der havner mellem to mænd, som begge begærer hende og foranlediger det dirrende trekantsdrama om glødende kærlighed og fuldbyrdet tragedie. Det naturlige og autentiske skuespil gør filmen uforglemmelig og til en gribende fornøjelse at se på.

Allerede fra starten, hvor den prostituerede Marie og håndværkeren Manda (Serge Reggiani) møder hinanden for første gang, fornemmes undertonerne til det drama, der venter forude. Marie danser drejende rundt i valsetakt med Roland, en gangster, hun ikke nærer de store følelser for, men som omvendt er fuldkommen besat af hende. Fra det øjeblik, Marie ser Manda, fastnagles hendes blik mod ham. Manda får øje på Marie og følger hende i hoben på dansegulvet med så vedholdende insisterende øjne, at hverken Mandas bedste ven, som står ved siden af ham, eller vi som publikum kan være i tvivl om, at det her, på den seriøst skæbnesvangre fatale måde, er kærlighed ved første blik.

I midten af filmen fører Marie og Mandas kærlighed til en dødsduel mellem den bundærlige Manda og den lapsede feje Roland. Historien foregår omkring 1900 i Paris, hvor duel til døden ikke kun er ulovligt, men straffes med en tur i guillotinen. Så ligegyldig hvem af de to mænd der vinder, er duellen fatal for dem begge. Manda har som håndværker de muskler, charlatanen Roland savner. Dødskampen er ikke udpræget action, men snarere en sej kraftanstrengelse på liv og død. Efter duellen er den tredje part elimineret, og Marie får nu sin Manda, men kun på lånt tid.

Slutninger er altid det sværeste på film. I 'Smukke Marie' er den så hjerteskærende konsekvent, som man kun sjældent oplever. Efter Marie og Manda har opnået ægte kærlighed og levet i euforisk lykke ude på landet langt væk fra Paris og storbyens helvede, kommer tretallet atter i spil i historien. Mandas bedste ven bliver koldblodigt myrdet af den afdøde Rolands kyniske gangsterboss. Efter denne grumme gerning kan selv ikke den største kærlighed stoppe Manda og hans fasttømrede tro på retfærdighedens hævn over den tabte ven.

Til Maries fortrydelse opsøger Manda gangsterbossen, som flygter ind på en politistation i håb om beskyttelse. Men intet kan standse Manda, som ikke går af vejen for at skyde sin vens morder for øjnene af statsmagten. Døden i guillotinen er nu uundgåelig. Marie betaler for et udsigtsvindue mod fangegården, hvor hendes elskede Manda får kappet hovedet af. I øjeblikket, hvor det sker, slutter filmen med, at hun mindes, hvordan de mødtes, og ikke et øje er tørt.