Morgan Freeman får rolle i Ted 2

Nyt om Seth MacFarlanes komedie
Billede

Morgan Freeman skal ifølge Variety spille en rolle i den kommende 'Ted 2'.

Skuespilleren slutter sig til to andre nye navne på rollelisten, nemlig Amanda Seyfried (fra MacFarlanes A Million Ways to Die in the West) og Richard Schiff (Man of Steel). Freeman får rollen som en kendt menneskerettighedsadvokat, der hjælper Ted med nogle juridiske problemer.

Ted indspillede tæt på 550 mio. dollars på verdensplan i 2012, så det er på ingen måder overraskende, at Seth MacFarlane arbejder på en ny film om den upassende bamse og hans ejer, spillet af Mark Wahlberg.

Ted 2 får premiere den 16. juli 2015.