Cookie- og Privatlivspolitik
Fincher: 'Pigen der legede med ilden bliver anderledes end bogen'

Fincher: 'Pigen der legede med ilden bliver anderledes end bogen'

Rooney Mara og Daniel Craig er klar til 2'eren

Stem op!
5
Stem ned!
0
(reset)

David Finchers version af Mænd der hader kvinder blev modtaget positivt af anmeldere verden over, men den tjente aldrig så mange penge, som Sony havde håbet på. Det kan være en af grundene til, at 'Pigen der legede med ilden' lader vente på sig. 

- Den tjente en kvart milliard dollars, men det var ganske enkelt ikke nok, til at den gav overskud, udtaler Fincher til den svenske avis Aftonbladet.

- Derfor stresser folk ikke ligefrem over, at få lov til at betale for den næste. (...) Men jeg tror, at når Sony har brugt millioner på rettighederne og manuskriptet, så skal den nok blive til noget.

Rooney Mara har ved flere lejligheder udtrykt hendes mistro til, at efterfølgeren nogensinde ville blive produceret, men har samtidig understreget, at hun utroligt gerne ville have lov til at spille rollen som Lisbeth Salander igen. Daniel Craig har også udtalt, at han gerne hopper tilbage i rollen som Mikael Blomkvist.

- Som manuskriptet ser ud nu, har det masser af potentiale, og jeg kan afsløre, at det er ekstremt anderledes end bogen, afslutter David Fincher, der i øjeblikket rejser rundt for at markedsføre sin næste thriller, Kvinden der forsvandt.

Vil du gerne se en Fincher-version af 'Pigen der legede med ilden'?

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Pil

Yes yes yes please! Jeg er stor fan af både original trilogien, men også af Fincher's smukke re-imagination. Og Rooney Mara er uden tvivl den bedste Lisbeth Salander, og Mr. Craig er den bedste Blomkvist. Så.. YES PLEASE!

Philip

The girl with the dragon tattoo var ikke lige så god som den oprindelige udgave Mænd der hader kvinder (som btw. er en af mine yndlingsfilm), men jeg var stadigvæk vild med filmen og fandt den anderledes på den gode måde.

Jeg har ventet, ventet og ventet lidt mere på at 2'eren skulle komme og det ser ud som om at den nu endelig bliver til noget...håber jeg da, så den vil jeg se frem til :)

Harmonicauser/926845

Den oprindelige svenske millenium trilogi bød jo på to svært skuffende fortsættelser til Oplevs suværende 1. serv. Synd at man ikke dengang troede nok på potentialet til at lade Oplev gøre arbejdet færdigt og fastholde biografformatet.

Jeg var egentlig positivt overrasket over Finchers version, selvom jeg var meget skeptisk over, om han kunne matche Oplevs originale udgave, hvilket ikke blev mindsket af den sædvanlige træthed over, at amerikanerne absolut skal genindspille alt: Nattevagten, Forbrydelsen, Antboy, Wallander (selvom Kenneth Branagh gør det godt), you name it...

Oplevs udgave står stadig som den bedste for mig, men Fincher bragte tilstrækkelig originalitet til fortællingen, at den blev interessant, og så spillede både Craig og Mara røven ud af bukserne, så jeg er ikke nervøs for en nyfortolkning - tværtimod, det er nyfortolkningen som kan retfærdiggøre en "remake", ikke at personerne skal tale engelsk.

Jacob

Jeg tror jeg var mæt af den svenske udgave af Millennium trilogien, så jeg var ikke helt så imponeret over David Finchers version. Det giver god mening at når man nu på forhånd har smidt penge i rettighederne vil fortsætte, men det hele vil falde til jorden hvis de to skuespillere bag hovedpersonerne ikke vender tilbage, så er rigtig glad for de stadig er positivt indstillet. Måske et nyt twist i slutningen er lige det der skal til.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Christian

Goldie Hawn evt?......

14 timer siden
Lidauser/491363
llv
Lidauser/491363

Ok med en kvinde, så er det bare ikke en Bond film længere, det bliver måske en spændende agentfilm, men en James Bond ...eller 007- film bliver de

18 timer siden
Gitte

Jeg stemmer for at den næste James Bond bliver spillet af Tom Hardy. Han er fantastisk talentfuld og tilpas elegangt og britisk.

1 dag siden
Aage Michaeluser/5719
Aage Michaeluser/5719

god ide med en kvinde

1 dag siden
Christian

Hvorfor er det, at hver gang DK laver “storfilm”, så omhandler det krig?

4 dage siden

Aktive debatter