Tom Hiddleston som Ben-Hur?

Loki i lændeklæde
Billede
(© Neal Street Productions)

Ifølge nyhedssitet Deadline, er den engelske skuespiller Tom Hiddleston (Thor) den foretrukne til at få hovedrollen i genindspilningen af klassikeren Ben-Hur (1959).

Den nye 'Ben-Hur' (2016) skal instrueres af Timur Bekmambetov (Wanted) og skrives af Oscar-vinderen John Ridley (12 Years a Slave). Man mangler blot at caste de forskellige roller til filmen.

'Ben-Hur' fortæller historien om den jødiske prins, Judah Ben-Hur, der bliver forrådt af sin romerske ven, Messala, og solgt som slave. Ben-Hur vinder senere sin frihed og vender tilbage med det formål at få hævn.

Produktionen af filmen er først sat til start tidligst næste år, så man skal nok være lidt varsom med at tænke på briten i en toga og lændeklæde. Med tilbud om andre film, kan det heller ikke vides, hvorvidt Hiddleston takker ja til rollen.

Alligevel kan man godt krydse fingre for, at den særdeles populære skuespiller får rollen som Judah Ben-Hur.

Hiddleston kan ses i Guillermo del Toros næste horror-film,
Crimson Peak, som har premiere den 15. oktober 2015.