Feature: At vokse op i dansk film - 2010erne

Nyt og klassisk
Billede
(© Christian Geisnæs)

I sidste del af vores artikel-serie om opvækst i dansk film ser vi nærmere på det igangværende årti, hvor nyeste eksempel er den premiereaktuelle 'Kapgang'.

Vi er ikke engang halvvejs igennem det nye årti, men indtil videre lader det til, at den hårde stil stadig dominerer nutidens ungdomsfilm.

Erindringsfilmene er der få af, hvorimod ’Hold om mig’ (2010), ’Skyskraber’ (2011), ’Frit fald ’(2011) og ’You & Me Forever’ (2012) alle giver samtidsbilleder af unge.

Derudover har sang og dans indtaget genren i musicalerne ’Magi i luften’ og ’Bora Bora’ (begge 2011), hvoraf sidstnævnte inkorporerer en sjældenhed i danske ungdomsfilm: danskere med anden etnisk baggrund.

Filmen var nær ikke blevet til noget, men endte med at blive en flot succes i biograferne, da den endelig fik premiere.

You and Me Forever

I det hele taget er der kommet mere fokus på forskellige aspekter af den danske ungdom, og der tages fortsat utraditionelle midler i brug, både geografisk og kunstnerisk, som særligt dette års ’Ækte Vare’ og ’Når dyrene drømmer’ er fornemme eksempler på.

Og nu er der premiere på ’Kapgang’ - en mere klassisk udviklingshistorie fra 70ernes Sønder Omme, som byder på fl ere overraskelser undervejs, der ikke skal afsløres her. Men de voksne er som ofte nogle klaphatte, handlingen er set igennem en 14-årig drengs øjne, og den der frustrerende, spirende seksualitet er der stadig.

Det er med andre ord stadig svært at være ung i dansk film.

Kendetegn: Fortsat tendens fra 00erne men diversiteten og de kunstneriske chancer er større.

Vigtigste film: You & Me Forever, Bora Bora, Når dyrene drømmerKapgang

Kapgang er aktuel i biografen - besøg filmprofilen og køb/bestil billetter.