De 10 største film i 2014 (august)

3 nye titler på listen
Billede
(© DreamWorks Animation)

Det er tre måneder siden vi sidst tog et kig på årets mest sælgende film i de danske biografer. Henover sommeren er der rykket tre nye film ind på Top 10-listen.

'Sådan træner du din drage 2' tager 4. pladsen med 253.281 billetter, og den vil sandsynligvis nå at overhale Far til fire-filmen, der pt. er årets tredje mest sete titel.

'22 Jump Street' imponerer med en 9. plads, og komedien har allerede overgået den første i serien med 23.000 billetter. 

Endelig sætter 'En du elsker' sig på 10. pladsen. Det danske drama sniger sig akkurat forbi den seneste X-Men-film med 2.500 billetter.

'Monica Z', 'Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark' og 'Kartellet' forlader hermed listen.

De bedst sælgende film i 2014

1. Klassefesten 2 - Begravelsen - 603.616 billetter 
2. Frost - 358.015 billetter
3. Far til fire - Onkel Sofus vender tilbage - 285.786 billetter
4. Sådan træner du din drage 2 - 255.744 billetter (NY)
5. The Wolf of Wall Street - 245.945 billetter
6. LEGO Filmen - Et klodset eventyr
 - 216.254 billetter
7. 12 Years a Slave - 198.466 billetter
8. Rio 2 - 189.406 billetter
9. 22 Jump Street
- 171.703 billetter (NY)
10. En du elsker - 166.924 billetter (NY)