'Batman v Superman' skifter premieredato

- og andre kommende Warner-premieredatoer
Billede
(© Warner)

Stirrekonkurrencen mellem 'Batman v Superman: Dawn of Justice' og 'Captain America 3' er overstået. Zack Snyders superheltefilm flytter nu premieredatoen et par måneder frem.

Marvels tredje Steve Rogers-film får dermed lov til at dominere den 6. maj 2016, mens DC har truffet det fornuftige valg og lagt deres Man of Steel-fortsættelse den 25. marts 2016.

Marts måned har tidligere fungeret over al forventning for film som The Hunger Games og Captain America: The Winter Soldier.

Clark Kent og Bruce Wayne har formentlig måttet sande, at Marvel er uovervindelige for tiden. Et faktum Guardians of the Galaxy for nyligt beviste med en flot åbningsweekend.

Warner offentliggjorde samtidig følgende ni premieredatoer for kommende film - dog uden at tilknytte nogen titler. Men mon ikke de kommende Justice League- og Wonder Woman-film hører herunder?

Den 8. august 2016
Den 23. juni 2017
Den 17. november 2017
Den 23. March 2018
Den 27. juli 2018
Den 5. april 2019
Den 14. juni 2019
Den 3. april 2020
Den 19. juni 2020

Batman v Superman: Dawn of Justice får dansk premiere den 24. marts 2016 - besøg filmprofilen og brug buzz-o-meteret

Captain America 3 får dansk premiere den 5. maj 2016 - besøg filmprofilen og brug buzz-o-meteret