Top 10 film i USA 2014... indtil videre

Halvårsstatus over indtjening og anmeldelser
Billede
(© Disney Pictures)

Året er halvvejs gået, og det amerikanske biografmarked gør status på salgstallene i staterne.

Filmsitet Box Office Mojo har lavet en liste over årets bedst sælgende film med premiere i 2014, og topscoreren er superheltefilmen 'Captain America: The Winter Soldier' med 257,2 mio. dollars i USA til dags dato.

Til sammenligning har Metacritic, der samler diverse anmeldelser og regner en gennemsnitlig score ud, også udgivet en liste over de bedst anmeldte film i USA i år.

Faktisk er der en del overensstemmelser mellem anmeldernes dom og publikums favoritter. Se bare 'LEGO Filmen - Et klodset eventyr', 'X-Men: Days of Future Past' og '22 Jump Street'.

Årets indtil videre bedst anmeldte film, 'The Grand Budapest Hotel', har dog blot tjent 58,6 mio. dollars på 27. pladsen. Filmen er ikke desto mindre instruktøren Wes Andersons største kommercielle succes.

Bestseller-komedien 'Ride Along' har en lunken metascore på 41 %, men har til gengæld indspillet 134,2 mio. dollars.

Biografaktuelle 'Sådan træner du din drage 2' er lige præcist ikke nået med top 10 over de bedst sælgende film, men er nr. 11 med 128,8 mio. dollars. Filmen spiller stadig i de amerikanske biografer og har gode chancer for at flyve ind på top 10.

Top 10 bedst sælgende film (1. halvår 2014):

1. Captain America: The Winter Soldier - $257,2 mio.
2. LEGO Filmen - Et klodset eventyr - $257,1 mio.
3. X-Men: Days of Future Past - $224,8 mio.
4. Maleficent - $206,2 mio.
5. The Amazing Spider-Man 2 - $200,4 mio.
6. Godzilla - $197,4 mio.
7. Divergent - $150,6 mio.
8. Bad Neighbours - $147,5 mio.
9. 22 Jump Street - $147 mio.
10. Ride Along - $134,2 mio.

Top 10 anmeldte film (1. halvår 2014, metascore i parentes):

1. The Grand Budapest Hotel (88 %)
2. LEGO Filmen - Et klodset eventyr (82 %)
3. Sådan træner du din drage 2 (77 %)
4. X-Men: Days of Future Past (74 %)
5. The Raid 2 (71 %)
6. 22 Jump Street (71 %)
7. Edge of Tomorrow (71 %)
8. 
Captain America: The Winter Soldier (70 %)
9. En flænge i himlen (69 %)
10. Bears (68 %)