'Pirates 5' får premieredato

Piraterne vender tilbage om tre år
Billede
(© Walt Disney Studios)

En hurtig god nyhed til alle Pirates of the Caribbean-fans er, at piraterne vender tilbage den 7. juli 2017.

Ja, Jorden kan nå at gå under x antal gange inden da, men hvis ikke den gør, skal du gøre klar til mere pirat-action om tre år.

Det bliver under kyndig instruktion af de to nordmænd Joachim Rønning og Espen Sandberg, som viste deres talent for vandbaseret filmkunst med sidste års norske succes Kon-Tiki.

Pirates of the Caribbean 5 får manuskript af forfatteren Jeff Nathanson, der er kendt for film som Catch Me If You Can og Rush Hour 2+3.