Hemmelig brochure for Jurassic World

Pamflet afslører meget om kommende dino-blockbuster
Billede
(© Universal Pictures)

'Jurassic World' er som bekendt i gang med at blive optaget. Filmen foregår tyve år efter Jurassic Park og den handler om en velfungerende dino-park på øen Isla Nublar, der prøver at live faldende besøgstal op ved at introducere en ny dino-art. Det går naturligvis galt. 

Derudover er det sparsomt med informationer om filmen. Derfor er denne turistbrochure-rekvisit fra filmen lidt af en skattekiste med info.

Billederne af brochuren dukkede op på Twitter og afslører ikke essentielle dele af handlingen, men mange af universets detaljer ser dagens lys.

Du kan blandt andet se en fuld liste over alle de dinosaurer, der findes i parken, samt en liste over mange af de offentlige steder på den fiktive ø Isla Nublar.

Brochuren ligner unægteligt den ægte vare, men præcis hvilke dinosuarer der kommer i spil på hvilke steder, må du vente med at se, indtil Jurassic World får premiere den 11. juni 2015.