5 film du skal se i juli

De mest ventede film denne måned
Billede
(© Dreamworks/Paramount/Chernin Entertainment)

Buzz-o-meteret er et udtryk for, hvor meget kino.dk's brugere glæder sig til at se en kommende film. Du finder buzz-o-meteret på hver filmprofil ude i højre side.

I juli har disse fem film scoret de højeste buzz-tal og kan dermed kaldes de film, som I ser mest frem til.

Er du uenig? Du kan selv påvirke listen ved at gå ind og afgive eller ændre din stemme!

1. Sådan træner du din drage 2
84,3%
Hikke og Tandløs flyver igen i denne episke to'er, hvor de møder både nye venner og fjender. Og selvfølgelig masser af drager!
 

2. Guardians of the Galaxy
82,7%
I Marvels nye sci-fi-eventyr må en flok lovløse slå sig sammen for at redde galaksen. Nå ja, en af dem er et levende træ og en anden er en talende vaskebjørn.
 

3. Transformers: Age of Extinction
82,1%
Optimus Prime bliver vakt til live igen i den fjerde Transformers-film, hvor han sammen med Mark Wahlberg skal bekæmpe de onde Decepticons - nu med dino-robotter! 

4. Abernes Planet: Revolutionen
81,3%
Efter hændelserne i Abernes Planet: Oprindelsen lever aberne og menneskene hver for sig, men en krig synes uundgåelig.

5. Bad Neighbours
79,1%
En vildt festende studenterforening flytter ind ved siden af et ungt forældrepar, og en intens nabokrig begynder med den ene komiske sabotagehandling efter den anden.