Skal filmanmelderne fyres?

Det synes Ken Loach
Billede
(© Sixteen Films)

Den britiske instruktør Ken Loach har været ude med riven, efter hans nyeste film, 'Jimmy's Hall', blev kritiseret af anmelderne på filmfestivalen Cannes. I et interview med The Guardian foreslår han, at man fyrer anmelderne og kun lader de almindelige tilskuere stå for vurderingen.

'Jimmy's Hall' handler om en politisk aktivist i 1930ernes Irland, og det tema mener Loach ikke, at anmelderne kan forholde sig til.

Grunden skal findes i anmeldernes baggrund. Loach mener, at størstedelen af kritikere holder til i mørke rum og ikke blandt folk, der afholder kampagner for at stoppe hospitalslukninger eller deltager i politiske kampe.

Spørgsmålet er så, om det overhovedet er nødvendigt for en anmelder at deltage i politiske kampagner for at kunne anmelde film om politiske kampagner? Og om den almindelige biografgænger er bedre til at vurdere emnet?

Normalt er Ken Loach elsket af kritikerne, og han fik bl.a. Guldpalmen i Cannes for Vinden der ryster kornet. Den lunkne modtagelse er noget nyt for Loach, og det er nok den primære grund til, at han nu kritisere anmeldere.
 
Er de professionelle anmelderne overflødige? Eller har de stadig en funktion?