Cookie- og Privatlivspolitik
'Løvernes konge' er Disneys bedste film

'Løvernes konge' er Disneys bedste film

Vindere af afstemning og konkurrence er fundet

Stem op!
24
Stem ned!
-2
(reset)

Vinderen er fundet. 6.133 kino.dk-brugere har stemt, og resultatet er klart. 'Løvernes Konge' er den bedste Disney-klassiker! Simba og co. vandt en overbevisende sejr med hele 41% af stemmerne.

Den fulde liste ser således ud.

1 - Løvernes konge
2 - Skønheden og udyret
3 - Frost
4 - Den lille havfrue
5 -Tarzan
6 - Askepot
7 - Aladdin 
8 - Mulan
9 - To på flugt
10 - Peter Pan

Vinderne af vores store Disney-konkurrence er også fundet.

Alle, der skrev en kommentar om, hvad de stemte på og hvorfor, deltog i lodtrækningen om tre bunker af Disney-godter.

De heldige vindere blev Elif, Britta og Mitchi. En stak Disney DVD'er, et soundtrack til 'Frost' og to fribilletter til 'Maleficent' er på vej med posten. Stort tillykke!

Lion King

Resultatet af afstemningen er ikke overraskende. 'Løvernes konge' betragtes af mange som den flotteste håndtegnede film nogensinde. Musikken vandt to Oscars, og plottet er inspireret af en af de største fortællinger nogensinde: Shakespeares 'Hamlet'.

Hvem får ikke kuldegysninger i starten, når solen rejser sig og et afrikansk kor begynder på 'Circle of Life'? Eller når flokken af gnuer vælter ned af skrænten mod lille Simba? Eller under slow motion kampen mod Scar i flammehavet? Eller, eller, eller...

'Løvernes konge' udkom i 1994 og blev verdens bedst sælgende film det år. Til dato har den indtjent 5,4 milliarder kr. og er dermed også den mest indbringende håndtegnede animationsfilm nogensinde.

Disney troede efter sigende slet ikke, at den ville klare sig så godt. De havde satset meget større på 'Pocahontas', som blev tegnet på samme tid af studiets A-hold.

Er du tilfreds med afgørelsen? Hvilke scener fra 'Løvernes Konge' giver dig flest kuldegysninger?

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Relaterede nyheder

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Zitta

Min top 3 hedder nok Lion King, Skønheden og Udyret og Aladdin.
Jeg er en af dem der slet ikke forstår hypen omkring Frost. Historien er tynd, karaktererne slår aldrig rigtig igennem og vi mangler en skurk i størstedelen af historien.
Til sammenligning synes jeg at Tangled (to på flugt) havde en meget bedre og mere gennemarbejdet historie og sangene var bedre fordelt ud på hele filmen, hvor Frost kun har sange i den første halvdel.
Og hvad sker der for de der trolde? De er da så ligegyldige :P
Tja, hvad kan man sige andet end at det er vel vores nationale stolthed der spiller ind når det er to HC Andersen historier der indtager 3. Og 4. Pladsen ;)

Line FS

Selvfølgelig vinder Løvernes konge!! Ingen tvivl. Alle elsker Løvernes Konge - det er fact. Jeg har aldrig forstået kærligheden for Skønheden og udyret.
Det vildt som kærligheden for Frost overtaget så meget. Tror det er fordi den er oppe lige nu.

Ann-Britt

"Alle elsker Løvernes Konge", ahrr kunne du ikke nøjes med at skrive, at mange elsker ....
Jeg personligt har fx aldrig set filmen, og jeg har heller ikke tænkt mig at skulle, ... ALLE ??

Katja

Det er den eneste rigtige vinder. <3

Jacob

Så glad for det blev Løvernes Konge :-)

Nimmy

Jeg er rigtig glad for at det blev the lion of the King der vandt! <3 <3 <3

Number 9

Begyndelsen. Det er for mig et fantastisk filmøjeblik. Musikken går lige på og hårdt, og man ikke undgå at blive grebet af stemningen. Hele åbningssekvensen bliver derefter afsluttet med en af de bedste lydeffekter nogensinde; en tordende brag af trommer over den afrikanske savanne. Sublimt!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

BIOMANEN

Ser fantastisk ud og jeg glæder mig allerede. Can´t wait

8 timer siden
Wayne
Ja

Afgjort tæt løb i forhold til Gone Girl - begge hovedpersoner må siges at have issues :-)

9 timer siden
Stine Teglgaard

Jeg følte mig så splittet det år :-)

10 timer siden
Wayne

Her er mine bud;

2010

11 timer siden
Bjarke Friis Kristensen

Hej Michael - igen er det fedt at se dine bud på årtiets bedste film. Denne gang de danske. Og der er jo mange gode titler på din liste.

1 dag siden

Aktive debatter