James Franco og Seth Rogen skal dræbe Kim Jong-un

Teaser til 'The Interview'
Billede
(© Columbia Pictures)

Evan Goldberg og Seth Rogen instruerede sammen sidste års komedie This Is the End, og nu står de bag endnu en af slagsen: 'The Interview'. Den første teaser er netop udkommet.

'The Interview' handler om den ikke alt for kvikke TV-vært, David Skylark (James Franco), og hans producer/bedste ven, Aaron Rapoport (Rogen), der får til opgave at myrde Nordkoreas diktator, Kim Jong-un. Ikke den letteste opgave for makkerparret, da landet er det mest lukkede i verden.

Filmen kan i sin satiriske tone minde om Sacha Baron Cohen-komedien Diktatoren, men 'The Interview' gør ikke grin med en fiktiv diktator. Den gør grin med den nuværende og spillevende af slagsen. Modigt og potentielt rigtig sjovt.

Hvorvidt det lykkes at myrde Kim Jong-un, må vi vente med at finde ud af, til filmen får premiere.

The Interview indtager biograferne den 16. oktober.