4 billeder fra 'The Imitation Game'

Cumberbatch knækker koder
Billede
(© Black Bear Pictures)

Fire nye billeder fra krigsdramaet 'The Imitation Game' er blevet frigivet af Empire og Entertainment Weekly.

Filmen fortæller historien om Alan Turing (Benedict Cumberbatch), som var en britisk matematiker, der decifrerede militære koder under 2. verdenskrig. De teorier og maskiner han udviklede, betragtes som de første skridt mod udviklingen af computeren.

Den norske instruktør Morten Tyldum (Headhunterne), har fortalt Empire, at filmen ikke vil fokusere så meget på Turings kodeknækning, men mere på manden selv. Han blev fx aldrig anerkendt for sit vigtige arbejde, og senere blev han straffet med kemisk kastration for at være homoseksuel.

Cumberbatch spiller sammen med store britiske navne som Keira Knightley, Mark Strong og Charles Dance.

The Imitation Game får premiere den 19. februar 2015.

Tror du, dette bliver rollen, der giver Cumberbatch en Oscar-nominering?

Imitation Game 1

Imitation Game 2

Imitation Game 3

Imitation Game 4