Nyeste trailer til '22 Jump Street'

Hill og Tatum på nye narrestreger
Billede
(© Columbia Pictures)

Der er kommet endnu en trailer til '22 Jump Street'. Komedien må være propfuld af jokes, når der er materiale til hele fire trailers.

Efterfølgeren til 21 Jump Street sender de to undercover betjente Schmidt (Jonah Hill) og Jenko (Channing Tatum) på college, hvor de gør deres bedste for at passe ind i det vilde studenterliv med fest, sport og damer, imens de prøver at infiltrere et mexicansk narkokartel.

Traileren giver os nogle længere udgaver af de jokes, vi allerede har set. Fx har Jenko det ikke godt med at skulle spille mexicansk gangster, og Schmidt vågner op til en akavet morgen med sin nye kærestes bofælle.

Instruktørparret Phil Lord og Chris Miller vender tilbage til Jump Street efter et afbræk med LEGO Filmen.

 

22 Jump Street får premiere den 19. juni.