Anders Thomas Jensen instruerer ny komedie
Anders Thomas Jensen har netop startet optagelserne til sin nye film 'Mænd & høns'. Det er næsten ti år siden han sidst sad i instruktørstolen, og han har samlet nogle af landets største skuespillere til sit comeback.
Hovedrollerne som de to brødre Elias og Gabriel skal spilles af Mads Mikkelsen og David Dencik. Resten af filmens cast inkluderer Nikolaj Lie Kaas, Nicolas Bro, Søren Malling, Ole Thestrup, Kirsten Lehfeldt og Bodil Jørgensen.
'Mænd & høns' er en sort komedie i stil med instruktørens tidligere tre film Adams æbler, De grønne slagtere og Blinkende lygter.
Sidstnævnte belv kåret som Danmarks bedste film i sidste måned af kino.dk's brugere, så det tegner godt for den kommende komedie.
Filmen følger to meget særprægede brødre, Elias og Gabriel, som bestemt ikke er glade for hinanden. Da deres far dør, finder brødrene via faderens testamente ud af, at de er adopterede.
Elias og Gabriel beslutter på trods af deres uoverensstemmelser at drage afsted til øen, hvor deres biologiske far bor. Omringet af øens mange anormale personligheder opdager brødrene en foruroligende sandhed om dem selv og deres ophav.
Mænd & høns får premiere den 15. januar 2015.
Mads Mikkelsen er på alles læber, hvad enten det drejer sig om Hollywood eller Cannes filmfestivalen. At han nu vender tilbage til dansk film med nogen af landets bedste skuespillere er intet mindre end fantastisk.
Det kan det kun være. Det er er et helt igennem velvalgt cast som Anders thomas Jensen har gjort sig. Med det hold bag sig og en instruktør, der nok skal få os alle til at grine snot er jeg spændt på hvad "Mænd & Høns" kan præstere.
Lad optagelserne begynde og så krydser jeg fingre for at karaktererne bliver ligeså uforglemmelige som i hans forrige film.
Lights, Camera, Action………. Der var et EGERN!
Log ind for at få personlige anbefalinger ved at anmelde film med 1-6 stjerner.