5 film du skal se i maj

De mest ventede film denne måned
Billede
(© Warner/Fox/Disney)

Buzz-o-meteret er et udtryk for, hvor meget kino.dk’s brugere glæder sig til at se en kommende film. Du finder buzz-o-meteret på hver filmprofil ude i højre side.

I maj måned har disse fem film scoret de højeste buzz-tal og kan dermed kaldes de film, vores brugere ser mest frem til.

Er du uenig? Du kan selv påvirke listen, ved at gå ind og afgive din stemme!

1. X-Men: Days of Future Past
88,8 %
Mutant overload for alle pengene! Bryan Singers nye X-Men-kapitel lader de gode gamle superhelte møde de nye hotte udgaver og kaster tilmed Wolverine ind i kampen. I glæder jer!

2. Ækte vare
82 %
In the hood-drama, der ser ud til at blive en slags 8 Mile på dansk jord og følger en talentfuld rapper, der glemmer sit bagland, da berømmelsen banker på døren. Traileren gik en viral sejrsgang, da vi lancerede den.  

3. Maleficent
80,7 %
Angelina Jolie har et horn i panden på en stakkels lille prinsesse og ender med at kaste en forbandelse på pigen. Men hvordan kom det så langt? Disneys Tornerose-prequel er længe ventet.

4. Godzilla
79 %
Gojira! Godzilla! Freaking kæmpe monster, løøøb!!! Kært barn har mange navne og vender tilbage til de store lærreder med et nyt skud i bøssen. Denne gang med Gareth Edwards (Monsters) ved roret.

5. The Salvation
74,6 %

Mads Mikkelsen er vred og søger hævn i Kristian Levrings beskidte internationale western 'The Salvation'. Filmen byder desuden på Mikael Persbrandt, Eva Green og en fandens masse revolvere.