Velkommen, Dr. Doom

Skuespiller fundet til 'The Fantastic Four's skurk
Billede
(© DMK Productions)

I sidste måned rapporterede vi, at der var fire skuespillere på bedding til skurkerollen i den nye 'The Fantastic Four'. Nu er én blevet valgt.

Det bliver Toby Kebbell, der skal spille De Fantastiske Fires ærkefjende Victor von Doom aka. Doctor Doom.

Det kan blive Kebbells store gennembrud, for indtil videre har han kun haft mindre roller, f.eks. i filmene RocknRolla, Wrath of The Titans og War Horse, og en enkelt hovedrolle i thrilleren 'The Veteran'.

Hvis man vil have en forsmag på hans evner, kan man se ham i de kommende film Abernes Planet: Revolutionen og Warcraft.

The Fantastic Four får premiere den 18. juni 2015.