Skal Mystique have sin egen film?

Rygterne svirrer op til premieren på ny X-Men-film
Billede
(© 20th Century Fox)

Simon Kinberg har skrevet og produceret X-Men: First ClassX-Men: Days of Future Past og er godt i gang med at forberede X-Men: Apocalypse. I et interview med Entertainment Weekly i denne uge udtalte han følgende:

- Jeg elsker, hvad Jennifer Lawrence har gjort med Mystique, og fordi hun er med i så tæt befolkede film, tænker jeg, at der ville være mange flere muligheder, hvis man fik lov at følge hende alene.

Det faktum, at Jennifer Lawrence er Jordens største megastjerne lige nu, virker ikke til at have nogen indflydelse på Simons forslag (ahem...), men se nu bort fra det et øjeblik.

For superhelte-bølgen er slet ikke færdig med at skylle ind over os. Det virker faktisk til, at vi slet ikke har set den toppe endnu, for der er uendeligt mange flere superheltefilm på vej, som vi blandt andet kunne fortælle forleden.

En del af udviklingen går i retningen af spin-offs - altså film der tilegnes enkelte sidekarakterer fra eksisterende film. 

Således er der megen snak om, at flere af de kendte X-Men skal have deres egne film, nøjagtigt som det skete for Wolverine.

Men er det en god idé? Ville Mystique kunne holde til en solo-forestilling, eller fungerer hun egentlig bedst i samspil med resten af X-Men-holdet?