Instruktøren bag 'Mig ejer ingen': "Far-datter-relationen er universel"

7 spørgsmål til Kjell-Åke Andersson
Billede
(© Camera Film)

Mikael Persbrandt spiller hovedrollen i den svenske film, 'Mig ejer ingen', der får premiere i morgen. Den handler om alenefaren Hasse, der forsøger at opretholde en fornuftig tilværelse for sin datter trods få penge og en fraværende mor.
 
Bag kameraet står den 64-årige Kjell-Åke Andersson, som vi har interviewet om hans seneste film.
 
Hvorfor ville du filmatisere Åsa Linderborgs roman?
Fordi historien om faren og pigen greb mig så stærkt. En stor følelsesmæssig relation, om jeg elskede. Desuden følte jeg, at klassehistorien var vigtig at fortælle.

Hvorfor valgte du Mikael Persbrandt til rollen som far?
Fordi han var den bedste skuespiller til rollen. Desuden har han selv erfaring med afhængighed.

Hvordan fandt du pigerne, der skulle spille Lisa?
Den ældre Lisa (Saga Samuelsson, red.) var rent held. Hun var veninde til en pige, som vi først havde tænkt på. Da vi prøvefilmede hende, var Saga med. Vi testede også hende, og hun var fantastisk. Den veninde, som vi først havde tiltænkt rollen, spiller nu hendes veninde i filmen. Den yngre Lisa er usædvanligt erfaren og har tidligere indspillet TV og spillefilm. Hun er et lille skuespillergeni.

Og hvad lagde du vægt på, at de kunne udtrykke?
Pigerne skulle være totalt tilstedeværende. De skulle kunne være til stede i nuet og forstå karakteren uden problemer.

Tror du, at et yngre publikum har svært ved at identificere sig med et tema om arbejdernes forhold i 1970erne?
Nej, det tror jeg ikke. Far og datter-relationen er universel og ikke tidsbunden. Det gælder også for arbejderklassens vilkår, der ikke er blevet bedre siden 70erne, nærmest tværtimod.

Hvad var det sværeste ved at lave filmen?
Det er altid svært at få penge til at lave film. Selve indspilningerne og efterarbejdet er en nydelse.

Hvilke øvrige inspirationskilder kan du pege på?
Dardenne-brødrene...

Mig ejer ingen får premiere i morgen.