Der kommer en 'Vilde Rolf 2'

Mere sjov med Rolf og de andre spilfigurer
Billede
(© Walt Disney Animation Studios)

Komponisten Henry Jackman lavede musikken til den første Vilde Rolf fra sidste år. Han har i et interview med Collider afsløret, at der kommer en efterfølger.

Jackman kunne dog ikke fortælle andet end, at der arbejdes på et manuskript, og at den første films instruktør og forfatter Rich Moore er involveret.

Den første film fulgte computerspilsfiguren, Vilde Rolf, som rejser til andre spil-verdener end sin egen.

Der oplever han blandt andet et Mario Kart-agtigt racerløb og kommer på monsterjagt i et Halo-lignende førstepersons-skydespil. Og så går han til terapi med Bowser fra Super Mario og spøgelset fra Pac-Man.

Hvilke computerspil og -karakterer vil I gerne se møde hinanden i 'Vilde Rolf 2'?