Afstemning: Den bedste Russell Crowe-film

Manden med hundehvalpe-øjnene fylder 50, og dét skal fejres
Billede
(© Dreamworks SKG/Twentieth Century Fox/Lionsgate/Universal Pictures)

Russell Crowe fylder 50 år på mandag, og dét vil vi gerne fejre ved at hylde hans bedste film med en gloriøs Top 10. Men hvilke er egentlig hans bedste film? Det er her, du kommer ind i billedet.

Siden sin spæde start som skuespiller i diverse australske TV-serier er Russell vokset op til at blive en af Jordens absolut største filmstjerner, med et hav af blændende film på sit CV.

Derfor er det lidt af en opgave at finde frem til Russells bedste film. Er du mest til action-Russell i film som 3:10 to Yuma? Eller er du mere til drama-Russell i film som A Beautiful Mind? Eller måske er du en af de få musical-Russell-typer?

Under alle omstændigheder har vi samlet alle hans film på én lang liste, og du skal nu vælge de tre, du synes, er de bedste. Så samler vi resultaterne sammen på mandag og præsenterer Russell Crowes Top 10 Bedste film.

Og du må meget gerne smide et par kloge ord i kommentarfeltet om, hvorfor det netop er de film, du har valgt. God fornøjelse og ses på mandag til Russells fødselsdag.

P.s. Husk, at du kan se Bibel-Russell være med til at sprede våd død og ødelæggelse i filmen Noa i biografen netop nu.