Marvel afslører mere fra fase 2-filmene

Konceptbilleder fra 'Avengers 2', 'Ant-Man' og 'Guardians of the Galaxy'
Billede
(© Marvel)

Marvel har frigivet en spandfuld koncept-billeder til deres kommende film. Altså, ikke billeder fra filmene men fra det materiale, der skal fungere som inspiration for filmskaberne.

Guardians of the Galaxy får premiere den 31. juni 2014. Avengers: Age of Ultron får premiere den 30. maj 2015. Og Ant-Man får premiere den 16. juli 2015.

Filmene ligger med andre ord langt ude i fremtiden, men her er lidt, der kan stille din værste superhelte-sult.

I første omgang er der en håndfuld billeder fra 'Avengers: Age of Ultron'.

Dette er Quicksilver, der skal spilles af Aaron Taylor-Johnson. Han er, som navnet så spidsfindigt afslører, pokkers hurtig.

Og her Quicksilvers søster, Scarlet Witch, der skal spilles af Elizabeth Olsen.

Hulk og Black Widow i en regn af beton.

Det dér er Iron Mans Hulkbuster-dragt. En gigantisk verion af den klassiske Iron Man-dragt, der ene og alene er skabt for at kunne få Hulk under kontrol. Det bliver sindssygt.

Sig hej til denne lille fyr. Han hedder Ant-Man.

Billederne er fra en konceptfilm, skabt for at illustrere hvordan mini-superhelten ser ud og bevæger sig.

Hvordan vil verden tage imod en 7 cm høj superhelt? Det vil tiden vise. 

'Guardians of the Galaxy' er godt på vej mod de danske biografer, med den utvivlsomt mest aggressive vaskebjørn du nogensinde har set på det store lærred.

Igen er der tale om konceptbilleder og altså ikke billeder fra selve filmen. Og igen skal det blive spændende at se, hvordan verden tager imod en vred vaskebjørn og hans knotne træ-ven.