Første trailer til 'Radiserne'

Nyt med Nuser og Søren Brun
Billede
(© 20th Century Fox)

Der er længe til premieren, men allerede nu er der en trailer og to billeder fra den nye animationsfilm om Radiserne.

Billederne er taget fra samme scene i traileren, hvor Søren Brun og hans intelligente hund Nuser mødes på en vej, hvorefter Søren får en ordentlig tungeslasker af sin firbenede ven, inden de krammer. Lige til at få nostalgien frem i alle, der er bekendte med Charles M. Schulz' tegneserieforlæg.

Craig Schulz, søn af seriens skaber, er producer på den kommende film. Det lover godt, når det kommer til at genskabe den særegne stil, som Radiserne er kendt for. Ifølge Craig Schulz kommer filmversionen til at være tro mod originalen.

- Nuser kommer ikke til at rappe, ingen kommer til at twerke - de er i gode hænder.

Radiserne får premiere den 25. december 2015.

Radiserne

Radiserne