Første teaser: Paddington

Gør dig klar til at passe godt på denne bjørn
Billede
(© StudioCanal)

Verdens nok mest berømte peruvianske bjørn har kurs mod det store lærred, når filmen 'Paddington' får premiere senere på året.

Bjørnen Paddington dukkede første gang op i 1958 i en børnebog af engelske Michael Bond, der efterfølgende skrev 20 bøger om den søde bjørn i den gamle hat.

Paddington elsker alt, der er britisk, og dukker derfor op i London i jagten på et nyt hjem. Livet i en storby er bare ikke helt, som han havde forestillet sig, men heldigvis tager den rare familien Brown ham til sig.

Alt ånder fryd og gammen, indtil en dyreudstopper fra et af byens mange museer pludselig får færten af den yderst sjældne bjørn.

Filmen er en blanding af computergrafik og virkelighed, hvor bjørnen Paddington er animeret, mens næsten alle andre karakterer spilles af mennesker.

Colin Firth lægger stemme til Paddington, der ellers omgives af gode skuespillere, såsom Sally Hawkins, Julie Walters, Jim Broadbent og ikke mindst Nicole Kidman som den skumle dyreudstopper.

Det vides endnu ikke, om filmen får dansk premiere, men hvis den gør, vil den sandsynligvis få danske stemmer.