Agent 47's næste film tager form. Godt eller skidt?

Hitman-serien fortsætter på film
Billede
(© Teakwood Lane Productions / La Plante Productions)

Brikkerne er ved at falde på plads til indspilningen af den næste Hitman-film, så det er på tide at tage tempraturen på projektet. Her er et overblik over produktionen som vi kender den indtil videre.

Der er intet nyt om handlingen, men de optager filmen i bl.a. Berlin og Singapore. 

Rupert Friend skal spille rollen som Agent 47. Han kommer til rollen direkte fra hans succesfulde tur som agent i tv-serien 'Homeland', og selvom han virker en smule ung, så skal han nok passe fint ind som den kronragede hævner. 

Friend flankeres af skuespillere som blandt andre amerikanske Zachary Quinto, irske Ciarán Hinds og tyske Thomas Kretschmann, der næsten altid leverer seværdige præstationer.

Instruktøren er den relativt ukendte polak Aleksander Bach, så han er svær at bedømme. Han han vundet en hel del priser for meget flotte, personlige og kunstneriske film. Man kan håbe, at han kan bibeholde et personligt udtryk i 'Agent 47' og ikke bukker for meget under for kommercielt pres fra producenterne.

Det mest opsigtsvækkende ved filmen er dog holdet af manuskriptforfattere, der er tilknyttet projektet, i form af Skip Woods, Kyle Ward og Michael Finch.

Den mest erfarne er Skip Woods. Hans manuskripter har du set folde sig ud i film som Swordfish, Hitman, X-Men Origins: Wolverine, The A-Team og A Good Day to Die HardKyle Wards eneste tidligere manus var til Machete Kills, og Michael Finchs eneste tidligere manus var til Predators

Premieredatoen for Agent 47 står hen i det uvisse, men et kvalificeret gæt vil være, at den ser dagens lys i slutningen af 2015.

Er Rupert Friend den rigtige til rollen? Er Agent 47's coolnes-faktor nok til at veje op for et hold sløje manuskriptforfattere? Hvad synes du?