Trailer til Angelina Jolies 'Unbroken'

Krigsfilm skrevet af Coen-brødrene
Billede
(© Universal Studios)

Angelina Jolies tredje instruktionsprojekt 'Unbroken', baseret på en biografi om en gammel OL-løber og krigsveteran, har fået sin første trailer. 

Filmen fortæller den sande historie om Louis Zamperini, som løb for USA under de olympiske lege i Berlin i 1936. Nogle få år senere var han soldat i Anden Verdenskrig, hvor hans fly styrtede ned i Stillehavet. Han overlevede først 47 dage i en redningsbåd og derefter to års tortur i en japanske fangelejr.

Hans utrolige overlevelseshistorie er blevet fortalt i Laura Hillenbrands bog 'Unbroken', som er forlægget for Jolies filmatisering. Manuskriptet er blandt andet skrevet af de Oscar-vindende Coen-brødre.

'Unbroken' bliver en blanding af et interview med den 96-årige Zamperini selv og filmatiserede scener fra hans turbulente liv. Den unge krigshelt spilles af Jack O'Connell.

Jolies mand Brad Pitt skulle efter sigende have spurgt krigsveteranen, om han ville have en yngre skuespiller end Pitt til at portrættere ham. Zamperini svarede: "Nej bare én, der ser bedre ud."

Unbroken får premiere 8. januar 2015.