Sacha Baron Cohens næste film får premieredato

Komedien 'Grimsby' bliver Borat-stjernens næste film
Billede
(© Paramount)

Sacha Baron Cohen skal påtage sig ikke bare én, men hele to roller i sin næste komedie, 'Grimsby'. Filmen har netop fået en amerikansk premieredato den 31. juli 2015.

I filmen spiller Cohen en britisk agent, der tvinges på flugt sammen med sin øldrikkende fodboldhooligan af en bror (også Cohen).

Distributionsrettighederne til filmen er for nylig gået fra Paramount til Sony, og instruktøren bliver Louis Leterrier (Now You See Me).

Cohen har imidlertid fornyet sin treårige kontrakt med Paramount, til hvilket han udtaler:

- Ethvert studie, der udsender en film, hvor Leonardo DiCaprio sniffer kokain ud af en luders anus, er et sted jeg med glæde kan kalde hjem.

Hvis du er nysgerrig for at se den meget maleriske beskrivelse i virkeligheden, skal du gå i biffen og se The Wolf of Wall Street.

'Grimsby' afventer dansk premieredato.