J.K. Rowling fortryder slutningen på 'Harry Potter'

Skulle Hermione have valgt en anden ægtemand?
Billede
(© Warner Bros.)

Hermoine skulle have giftet sig med Harry og ikke Ron. Det afslører Harry Potter-seriens forfatter, J.K. Rowling, til magasinet Wonderland.

Som fans af bøgerne og filmene vil vide, så slutter eventyret med, at Hermione gifter sig med Ron, og at Harry Potter ægter Rons søster, Ginny. Det er denne slutning, Rowling nu fortryder:

- Jeg skrev Hermoine/Ron-forholdet som en form for ønsketænkning. Det er faktisk sådan, det var oprindeligt tænkt. Hermione ender med Ron af grunde, der har mere at gøre med, hvordan jeg først forestillede mig plottet, end med egentlig litteratur.

Rowling undskylder i interviewet over for de læsere, der håbede på et ægteskab mellem Hermione og Harry:

- Jeg er ked af det, for jeg kan høre raseriet og arrigskaben, det måske skaber blandt nogle fans, men hvis jeg skal være helt ærlig, så har distancen givet mig et perspektiv på det. Det var et valg, jeg tog ud fra meget personlige grunde, ikke på grund af troværdigheden. Knuser jeg folks hjerter ved at sige dette? Det håber jeg ikke.

Okay, så måske er det ikke den psykologisk mest troværdige slutning, men det netop det fine ved historien, at den kloge pige ikke vælger den seje fyr, men derimod den lidt klodsede og kærlige Ron. Ønsketænkning eller ej, Harry Potter-universet er eventyr, og i eventyr kan alt ske.

Hvad synes du? Valgte Rowling den forkerte slutning? Og skulle hun bare have holdt sin mund og ladet folk tænke sig til hendes motiver?