Oscar-nominering trukket tilbage

Sangen til 'Alone Yet Not Alone' dyster ikke længere om prisen
Billede
(© AYNA)

Da filmen 'Alone Yet Not Alone' blev nomineret til en Oscar for Bedste sang, lignede mange filmselskere og selvudråbte filmkendere (kino’s redaktion inklusiv) et stort spørgsmålstegn.

At der så var tale om en lille, obskur, religiøs periodefilm om indianere og kristne missionærer, gjorde det ikke mindre underligt.

Og historien fortsætter...

Nu har Akademiet trukket nomineringen tilbage, da man har mistanke om usportslige metoder. Sangskribenten Bruce Broughton skulle eftersigende have udnyttet sin position som tidligere bestyrelsesmedlem i Akademiet.

Derfor er de nominerede i kategorien Bedste originale sang nu nede på følgende fire kandidtaer:
-Happy (Grusomme Mig 2)
-Let It Go (Frost)
-The Moon Song (Hende)
-Ordinary Love (Mandela - Vejen til frihed)

Er vi de eneste der mener, at Lana Del Reys 'Young and Beautiful' fra The Great Gatsby burde overtage nomineringen?

Har du ikke lige fået købt soundtracket til 'Alone Yet Not Alone', kan du høre sangen forneden.