Cookie- og Privatlivspolitik
To af filmens sværvægtere er døde

To af filmens sværvægtere er døde

R.I.P. Peter O'Toole og Joan Fontaine

Stem op!
1
Stem ned!
-1
(reset)

To dødsfald inden for filmens verden ramte i denne weekend.

Peter O'Toole døde i lørdags den 14. december, 81 år gammel. Skuespilleren sov ind på et hospital i London efter længere tids sygdom.

Peter Seamus O'Toole blev født i Irland i 1932, og som så mange andre briter startede han karrieren på de skrå brædder. Siden blev det til utallige optrædener på TV og i film, hvor gennembruddet kom i 1962 som T. E. Lawrence i den syvdobbelt Oscarvindende Lawrence of Arabia, der den dag i dag stadig står som hans mest kendte optræden.

Allerede i begyndelsen af sin karriere så O'Toole rigeligt dybt i flasken, og i 1970erne fik han kræft i maven, hvilket han imidlertid kom sig over. Siden er det blevet til en del op- og nedture med højdepunkter i 'The Last Emperor' (1987), Troy (2004) og som stemme til Anton Ego i Pixar-filmen Ratatouille (2007).

Også Joan Fontaine døde i weekenden, 96 år gammel. Det sket i hendes hjem i Californien den 15. december.

Joan Fontaine blev født Joan de Beauvoir de Havilland i 1917 i Tokyo som lillesøster til Olivia de Havilland. Familien rejste tidligt til Californien, hvor begge søstre begyndte at forfølge drømmen om at blive skuespillere. For ikke at blive forvekslet med sin storesøster ændrede Joan kunstnernavn til Fontaine og efter tid på teatret, begyndte hun at medvirke i film.

Fontaines mest kendte roller er i de to Hitchcock-film Rebecca (1940) og 'Suspicion' (1941), hvoraf sidstnævnte indbragte hende en Oscar for Bedste kvindelige hovedrolle. Andre mindeværdige roller kan findes i 'The Constant Nymph' (1943, Oscar-nomineret), 'Letter from an Unknown Woman' (1948) og 'Ivanhoe' (1952).

I 1970erne og 1980erne medvirkede hun mestendels i TV-produktioner, og i 1994 sluttede hun en flot karriere af i 'Good King Wenceslas', der blev hendes sidste rolle.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Maria

Hvil i fred

Bjarne

Tak for oplevelserne. Hvil i fred i stjernehimmelen.

dippegalantuser/922792

...at Peter O'Toole var nomineret til en oscar for bedste hovedrolle hele 8 gange og fik en æresoscar for 10 år siden. Hans 8 nomineringer spænder over 5 årtier (fra 1963-2007) og vidner dermed om en skuespiller der holdt et uhørt højt niveau gennem uhørt mange år. Kun overgået af Jack Nicholson (12 nomineringer), Laurence Olivier (10), Spencer Tracy (9) og Paul Newman (9).

Jeg kommer til at savne den gamle legende og har nydt hans roller gennem mange film. Han var old school før old school blev opfundet...

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Pelle

nu ser man jo heldigvis også fast & furious for vin diesel og crew..

så det går nok :)

14 timer siden
Rizzo

Selvfølgelig er begge parter i denne sag interesserede i at tjene flest mulige penge.

3 dage siden
Simonuser/784166
Simonuser/784166

Jeg er naturligvis på Scarletts parti - film skal ses i biografen, det er en del af vores kultur - og økonomi.

3 dage siden
Frederik Baltser

Argumentet, @Michael, er nu ret lige til.

3 dage siden
Michaeluser/438288
Michaeluser/438288

Jeg tror nu nok de to parter nok skal finde ud af at fordele alle deres penge, men fra et forbrugersynspunkt, så er det mere interessant, når Nordi

3 dage siden

Aktive debatter